Indhold
Hvad er tensider? Siden oldtiden er sæber defineret som basehydrolyserede fedtstoffer og disse sæber var de eneste sæber, der var til rådighed til at vaske tøj. Basehydrolyserede fedtstoffer karakteriseres som anioniske tensider. I dag er tensiderne meget mere komplekse end oldtidens første sæber.
Et tensid er en sæbe, der opløser snavs og/eller, som et tilsætningsstof i rengøringsmidler, der basalt set optimerer rengøringseffekten af en given sæbe. Tensider virker som overfladeaktive stoffer (surfactants), der sænker overfladespændingen af vand og sikre en hurtigere kontakt mellem snavs og sæbe.
Tensiderne findes i de fleste typer af rengøringsmidler som eks. universalrengøringsmiddel, opvaskemiddel, brun sæbe, shampoo, barberskum, flydende såvel som faste håndsæber, og et væld af andre typer af sæbe.
.
.
.
.
VIDEO: Introduktion til tensider
Her kan du se en lille introduktion til, hvad tensider er for en type ingredienser i sæbe:
Tensiders tekniske egenskaber
Et tensid kan emulgere fedtopløselige molekyler i vand, så sæbemolekylerne lettere kan få kontakt og opløse polære såvel som upolære molekyler.
Et tensid kan dispergere molekyler i en opløsning og hindre klumpning af stoffer og holder molekylerne opløst i væskefasen.
Et tensid kan virke befugtende og det medfører at både rengøringsmiddel og snavs kan bibeholdes i opløsningen.
Et tensid kan opløse snavs på samme vis som sæbe, men den vigtigste funktion af tensider er, at de optimerer sæbens reaktivitet og kontakt med snavs.
Et tensid kan også virke skumdannende i vandige opløsninger. Det klassiske eksempel er NLS som er natriumlaurylsulfat også benævnt SLS, som ofte anvendes som skumdanner i tandpasta, så tandpastaen skummer godt op og let kan fordeles på tænderne, når der børstes tænder. Den skumdannnede egenskab af tensider sikrer desuden en langvarig befugtende effekt af sæbeopløsningen. Skummet øger mængden af aerosoler og fordampning fra overfladen af skummet, men virker modsat som et låg på selve sæbeopløsningen, så fordampningen af vand fra sæbeopløsningen sænkes.
.
VIDEO: Ingredienser, herunder tensider i opvaskemidler
Denne video gennemgår kemi i opvaskemidler, dertil gennemgås også tensider og grupper af tensider, som er nævnt i denne artikel:
Link til mere info om allergener omtalt i videoen >>
.
Grupper af tensider
Tensider inddeles i forskellige grupper efter kemisk struktur og egenskaber. I mange rengøringsmidler, håndsæber og shampooer anvendes ofte en kombination af specifikke anioniske og nonioniske tensider, der ofte er tilsat kompleksdannere, som kan øge evnen til at binde divalente ioner fra drikkevandet og dermed i enkelte opskrifter øge evnen til at rengøre.
Anioniske tensider er en overfladeaktiv stofgruppe, der forbedre rengøringseffekten af sæbe, befugter, emulgerer og dispergerer snavs. Anioniske molekyler er ladet med en negativ ladning (-) og derfor betegnes tensiderne som anioniske.
Anioniske tensider og særligt carboxylsyresæberne binder hårdhedsioner i vaskevandet og danner kalksæber og derved opnås en svagere vaskekraft af sæben. For at forebygge denne velkendte egenskab tilsættes kompleksdannere (buildere) sammen med anioniske carboxylsyresæber/tensider. Anioniske tensider nedbrydes let i renseanlæg og i vandmiljøet under aerobe forhold, jf. en redegørelse fra miljøstyrelsen (2004), hvilket gentages i miljøstyrelsens “Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter” (2007).
Kationiske tensider er en overfladeaktiv stofgruppe, der forbedre rengøringseffekten af sæbe, virker som antistatiske, blødgører, desinficerer, emulgerer og anvendes ofte i skyllemiddel som blødgører af tekstiler. Kationiske molekyler er ladet med en positiv ladning (+) og derfor betegnes tensiderne som kationiske.
Nonioniske tensider er en overfladeaktiv stofgruppe, der forbedre rengøringseffekten af sæbe og virker som fedtopløselige. Nonioniske molekyler er ikke ladet og derfor betegnes tensiderne som nonioniske (ikke ioniske). De såkaldte “sukkertensider” er også en del af denne kategori.
Amfotære tensider (zwitterioniske) er en overfladeaktiv stofgruppe, der forbedre rengøringseffekten af sæbe, anvendes som antistatiske midler og bruges eksempelvis i mange skyllemidler som tekstilblødgørere.
,
Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>
.
.
| Anioniske tensider | Kationiske tensider |
| Lineær Alkylbenzen Sulfonat (LAS)* | Benzyl ammonium chlorid |
| Natrium Laureth sulfat (NLES ~ SLES) | Benzalkoniumklorid |
| Natrium Lauryl Glutamate (NLG) | Dodecyl Pyridinium Chlorid (DPC) |
| Natrium Lauryl Sulfat (NLS ~ SLS) | Natriumhypoklorit |
| Natrium laurylæter sulfat (NLES ~ SLES) | |
| Olefinsulfonat natriumsalt | |
| Sodium Laureth Sulfate (SLES ~ NLES) | |
| Sodium Lauryl Sulfate (SLS ~ NLS) | |
| Sodium Dodecyl Sulfate (SDS) | |
| Sodium Octyl Benzene Sulfonate (SOBS) | |
| Sodium olefin (C14-C16) sulfonate (AOS ~ Superfoam) |
.
Klik og find dine bøger og studiebøger på Saxo.com >>
.
.
| Nonioniske tensider | Amfotere tensider |
| Alcohol Ethoxylates (alkoholetoxilat, AE) | Betaine (trimethylglycin) |
| Alcohol C16-18 ethoxylates | Cocamidopropyl Betaine |
| Alkyl polyglycosider (APG) | Lauramine oxide |
| Alkylphenolethoxylater (APEO) | Lauryl Betaine |
| Ceteareth-20 | Natrium Cocoamphoacetate |
| Ceteareth-25 | Natrium Carboxymethyl Cocopolypropylamine |
| Cocamide (DEA) | Sodium Carboxymethyl Cocopolypropylamine |
| Cocamide (MEA) | |
| Coco-glycosid | |
| Deceth-8 | |
| Diethanolamin (DEA & ,2′-iminodiethanol) | |
| Ethoxylated fatty methyl esters (EFME)* | |
| Fedtalkoholetoxilat | |
| Fedtalkoholetoxylate 8EO | |
| Hexylalkohol Ethoxylate | |
| Lareth/Laureth-3 | |
| Lareth/Laureth-9 | |
| Lareth/Laureth-10 | |
| Lareth/Laureth-23 | |
| Nonaethylene glycol monododecyl ether | |
| Nonylphenolethoxylat (NPEO) | |
| PEG-7 Glyceryl Cocoate | |
| Polyoxyethylene lauryl ether | |
| Polysorbat 20 (Tween 20) | |
| Solsikkeolie Methylglucamid | |
| Trideceth-3 | |
| Trideceth-4 | |
| Trideceth-8 | |
.
Miljøstyrelsen gentager sine argumenter i sin kortlægning af LAS (2007), hvor der fremhæves flg. citat i deres kortlægning: “LAS er på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer, 2004” i gruppen anaerobt ikke-nedbrydelige stoffer, fordi stoffet anses for at være giftigt for vandlevende organismer og kun nedbrydes langsomt, hvis der ikke er ilt tilstede“.
* Miljøstyrelsen anbefaler i sin redegørelse (2004), at vi bør minimere forbruget af ovenstående tensider markeret med rødt samt en stjerne *. Nogle af disse er giftige for vandlevende organismer, svært nedbrydelige og/eller mistænkes for at have hormonlignende effekter.
.
.
Opbygning af tensider
Tensider har en veldefineret kemisk opbygning. De er asymmetriske molekyler, hvor den ene ende, hovedet af molekylet, er opløselig i vand (hydrofil ~ lipofob), mens den anden ende, halen af molekylet, er uopløselig i vand (lipofil ~ hydrofob). Denne opbygning medfører at tensidet har gode emulgerende egenskaber ligesom vi kender fra tilsætningsstoffer anvendt i fødevarer som eks. lecithin (E322).
.
.
Eksempler på tensider
Lareth-3 & Lareth-9 (3 og 9 ethylenoxid I molekylet) er et nonionisk tensid, der forbedre rengøringseffekten af sæbe, der også virker som emulgator af vand- og fedtopløselige molekyler, herunder snavs.
Natrium Coco-Amphoacetate er et amfotert tensid, der bl.a. anvendes i skyllemidler som skumdanner, emulgator og optimerer rengøringseffekten af sæbe. Dertil virker det som et antistatisk middel, der blødgør tøjet. Natrium Coco-Amphoacetate findes bl.a. naturligt i kokosnødder.
Benzylalkoniumklorid også benævnt “Benzyl ammonium chlorid” er kationisk tensid og er et af de aktive bakteriedræbende molekyler i rengøringsmidlet Rodalon. Bemærk forskellen på de ovenstående anioniske tensider, hvor sulfatgruppen er negativt ladet (-), mens det kationiske tensid Benzalkoniumklorid har et positivt ladet (+) nitrogenatom og dermed kationisk.
Benzalkoniumklorid
Natrium Lauryl Glutamate (NLG) er et anionisk tensid, der virker emulgerende og er tilsat sæber som skumdanner. Dertil er der undersøgelser, der påpeger at NLG er mildere og mindre udtørrende end Natrium Lauryl Sulfate (SLS).
Natriumdodecylsulfat sodium dodecyl sulphate SDS, natriumlaurylsulfat NLS og sodiumlaurylsulphate (SLS)
Sodium Dodecyl Sulphate (SDS, jf. billedet ovenfor) er et anionisk tensid, der anvendes i mange rengøringsprodukter herunder tandpasta, barberskum, m.fl. Stoffet SDS = Sodium Dodecyl Sulphate benævnes også i litteraturen som SLS = Sodium Lauryl Sulphate (Tadros, 2005, s. 24 afsnit 1.2.2) på dansk natriumlaurylsulfat (NLS) og natriumdodecylsulfat (NDS). Betegnelsen “Dodecyl” refererer til at der 12 carbonatomer op til sulfatgruppen.
Natrium laurylæter sulfat (SLES, jf. billedet nedenfor) er et af de hyppigste anvendte anioniske tensider i rengøringsmidler, håndsæber og kosmetiske produkter. Stoffet Natrium Laurylæter Sulphate (SLES) benævnes også som Natrium Laureth Sulfat (NLES) og/eller Sodium Laureth Sulfate (SLES). Betegnelsen “Laureth” er en laurylæter.
Natrium laurylæter sulfat (SLES og NLES)
Ovenfor nævnte SDS, SLS, SLES og NLES er alle anioniske tensider, der anvendes som emulgator og skumdanner og forbedre rengøringseffekten i produkter som tandpasta, shampoo, håndsæber, barberskum, mm.
,
Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>
.
CMC – Den kritiske micelkoncentration
Den kritiske micelkoncentration som forkortes CMC er udtryk for den koncentration af sæben, hvor der er størst sæbeeffekt. Rent praktisk kan eks. anioniske tensider ringslutte internt med hinanden og danne miceller, hvis de tilsættes i for høj koncentration. Det betyder, at når sæber som opvaskemiddel overdoseres i en sæbeopløsning, så er der en hel masse sæbemolekyler (tensider), der ringslutter med hinanden uden at have en såkaldt sæbeeffekt.
VIDEO: Derfor må du ikke overdosere din sæbe
Her kan du se en video om, hvorfor man ikke må overdosere sin sæbe:
Ovenstående figur er fremstillet en anelse “fortegnet” for at illustrere eksemplet, men det er gjort for at understrege effekten af miceldannelse. Teknisk så er toppunktet den optimale koncentration for tilsætning af sæbe med størst effekt. En underdosering medfører en nedsat effekt og en overdosering medfører ligeledes en nedsat effekt af sæben. Teknisk er anbefalingerne at følge doseringsanvisningerne, så man opnår en koncentration af sæbe tættest på toppunktet, svarende til den optimale effekt af sæben.
Miljømæssigt er det en fordel at dosere optimalt, så man får udnyttet alle sæbemolekylerne bedst muligt. På den baggrund anbefaler vi, at man altid doserer optimalt og følger doseringsanvisningerne på emballagen på en given sæben.
Dertil er det også væsentligt at understrege at, hvis man varierer temperaturen, så flyttes toppunktet for den optimale effekt, se eks. bogen: Tadros, T. F. Applied Surfactants – Principles and Applications (2005, s. 21). Det betyder, at hvis man doserer sæben i koldt vand og doseringsanvisningen med den optimale koncentration af sæben er regnet på baggrund af lunt/varmt vand, så får man ikke den optimale koncentration og effekt af sæben.
.
Klik og find dine bøger og studiebøger på Saxo.com >>
.
.
VIDEO: Hvad er en forsæbning?
Se vores video, der beskriver hvad en forsæbning er og som viser et konkret eksempel på en forsæbning. Du kan også læse teksten nedenfor, der kort illustrere, hvad er forsæbning er.
En forsæbning er en reaktion mellem en fedtsyre og/eller et triglycerid med flere fedtsyrer påhæftet og en base. Se reaktionsligningen for en forsæbning her:
Det betyder, at hvis man mikser en fedtsyre med en base, så opnås en sæbe. Anvender man triglycerider og mikser dem med en base så opnås glycerin (glycerol) og sæbe.
Mikser man en olie med afløbsrens, så skal man passe på fingre, hænder øjne og åndedræt, så dette må aldrig laves derhjemme. Men ved at mikse en olie med afløbsrens (alkalisk kalium- og natriumhydroxid), så opnås glycerol og sæbe som restprodukter. Sæben fælder ud efter miksning og henstand. Ovenstående sæbe fra videon må ikke produceres og sæben som er anvist i eksemplet må ikke anvendes til at vaske fingre eller hænder med, da pH er alt for høj, og man får ganske enkelt affedtet huden for kraftigt, hvilket kan give skader på fingre og hænder. Så eksemplet er udelukkende for at illustrere reaktionen for en forsæbning.
.
Klik og find dine bøger og studiebøger på Saxo.com >>
.
.
VIDEO: Tensider SLS og hudsygdommen perioral dermatitis
Vi fik en henvendelse på Facebook, og tusind tak for det, så det vil vi gerne dele med alle jer andre, der måtte have samme udfordringer med SLS. Spørgsmålet løs således::
“Jeg leder med lys og lygte efter både (1) opvaskemiddel og (2) vaskemiddel, UDEN SLS, da det er en ingrediens, som mistænkes for at provokerer hudsygdommen perioral dermatitis, som jeg lider af“.
Klik her og se vores svar på dette spørgsmål >>
VIDEO: Du kan også se videoen med svaret her:
.
Klik og find dine bøger og studiebøger på Saxo.com >>
.
.
Litteratur
Marrakchi, S & Maibach, H. I. (2006). Sodium Lauryl Sulfate-Induced Irritation in the Human Face: Regional and Age-Related Differences, Journal of Skin Pharmacol Physiol. 2006;19(3):177-80. doi: 10.1159/000093112. Link >>
Miljøstyrelsen (2004). Redegørelse fra miljøstyrelsen, vejledning om vask- og rengøring [Citeret dec. 2013]. Link: www.miljoevejledninger.dk/files/vejledninger/vask-rengoering/rengoering_miljoebaggrund.pdf
Miljøstyrelsen (2007). Diskussioner og anbefalinger, kap 7 i “Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter – Kortlægning af LAS, Nr. 87 2007“, Miljøstyrelsen. [Citeret 10. sep. 2014].
Tadros, T. F. (2005). Applied Surfactants – Principles and Applications, Wiley-WCH Verlag gmbH & Co, ISBN: 9783527306299, Klik og læs mere om bogen her >>
.
Supplerende litteratur
En af mine favoritreferencer indenfor området med tilsætningsstoffer i sæbe og kosmetiske produkter er tidsskriftet Journal of Surfactants and Detergents. Øvrige tidsskrifter kan søges her >>
En tredje god reference er PubChem, hvor man kan opklare trivialnavne og finde en masse kemisk/fysisk info om masser af molekyler, link: https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/
FAQ: Hvad er et tensid? Hvor findes tensider? Og hvilke tensider findes der?
Et tensid er en sæbe, der opløser snavs og/eller, som et tilsætningsstof i rengøringsmidler, der optimerer rengøringseffekten af sæben. Tensider virker som overfladeaktive stoffer (surfactants), der sænker overfladespændingen af vand og sikre en hurtigere kontakt mellem sæbe og snavs. Tensider findes i de fleste rengøringsmidler: opvaskemiddel, universalrengøringsmiddel, vaskemiddel, shampoo, tandpasta o.lign.
Tensider som SLS, SDS, SLES, NLES og NLS er alle anioniske tensider. Disse er de mest anvendte anioniske tensider i rengøringsmidler og sæber til hår og hud. Vi undersøgte deklarationer på 23 opvaskemider og 5 ud af 23 produkter indeholdte anioniske tensider som: NLS = SLS. Der var anioniske tensider af typen: NLES = SLES i alle 23 produkter
Tensider inddeles i 4 forskellige grupper af tensider jf. deres kemiske opbygning. 1. Anionisk tensid er tensider, som er negativt ladet. 2. Kationisk tensid er modsat et positivt ladet tensid. 3. Nonionisk tensid (sukkertensider), er ikke ladet. 4. Amfotære tensider (zwitterioniske tensider) er antistatiske og overfladeaktive. Tensider er alle sæber.