Coronavirus (Covid-19), norovirus (calicivirus) og virus – Klik og få indblik i, hvad virus er for en organisme her

Vi præsenterer her viden om både Coronavirus (Covid-19) samt den “gamle” og mere velkendte Norovirus (calicivirus familien). Dertil introducerer vi til, hvad virus er for en organisme. Kilder til denne artikel er dels et sammendrag af de officielle anbefalinger fra coronasmitte.dk, Politi.dk/corona, Statens Seruminstitut (SSI), Fødevarestyrelsen (FVST), Worldometers, PubMed, lærebøger om virus og vira samt diverse medier. Vi er med på at der er flere hypoteser igang om, hvilke metoder der er mest effektive til at inddæmme Coronavirus (Covid-19). Vi lever i en verden, hvor vi lærer mens vi “kører” bilen.

Vi har fundet ny viden om struktur og bekæmpelsesmuligheder samt overlevelsesmuligheder for den nye Coronavirus (Sars-CoV-2). Derfor denne “repost”.

God læselyst fra Pletvæk.dk.

1. Intro til virus

2. Coronavirus (Covid-19), herunder cases om hvordan det smitter, officielle retningslinjer,
symptomer og hvor mange der dør.

3. Norovirus

4. Bekæmpelse af virus og hygiejneråd

5. At vaske hænder er ikke raketvidenskab, men husk følgende……..

6. TEST: Hvor nemt eller hvor svært er det egentlig at vaske al snavs af fingrene? Og er lange negle et problem rent hygiejnemæssigt? Klik her for at hoppe ned til denne vilde test – Video >>

7. Litteratur

ANNONCE




Intro: Hvad er virus for en mikroorganisme?

Virus er en mikroorganisme, som bidrager til et væld af infektioner, hvert eneste år verden rundt. Men hvad er en virus egentlig for en organisme? Virus er ikke opbygget af celler, men består primært af protein og en enkelt form for nukleinsyre. Dvs. virus indeholder derfor enten DNA eller RNA, aldrig begge dele. Nogle former for virus som eksempelvis Norovirus, der er genomet omkranset af en proteinkappe (kapsid) som desværre ikke har en fedtmembran, hvilket medfører at Norovirus er mere resistens overfor alkoholholdige desinfektionsmidler (Fødevarestyrelsen, 2020b). Det er dog ikke alle virus/vira, der har sådan et kapsid. Wiki (2020b) skriver dog at enkelte virus også kan være omkranset af en lidpidholdig membrankappe, men ikke alle. Når man graver i den videnskabelige litteratur efter coronavirus, så viser Masters (2006) i sin videnskabelige artikel fra Journal of Advances in Virus Research, hvordan Coronavirus generelt er opbygget. Denne artikel illustrerer en tegning af coronavirus, hvor der både forekommer en lipidmembran og en beskyttende proteinkappe (kapsid). Om alt andet lige så virker alkoholholdige desinfektionsmidler indeholdende kloratomer mod virus (Fødevarestyrelsen, 2020b). Vi giver eksempler på disse desinfektionsmidler nederst i denne artikel.

Virus kan ikke formere sig, og har derfor brug for en værtscelle, som så kan kopiere selve viraen. En virus er en værre snylter. Virus kan have mange forskellige former. Virus kan være stavformet, kasseformet, mangekantet eller en haletudselignende organisme. Virus formerer i bestemte former for bakterier betinget af, hvilken type virus, der er tale om. Virus klæber sig fast på en specifik bakteriecelles cellemembran, hvilket de om muligt opløser. Dernæst, så injiceres nukleinsyre, som så begynder at dirigere bakteriecellens metabolismeapparat. Det medfører, at der produceres kopier af den enkelte virus. Efter ganske kort tid er der produceret så mange kopier af den enkelte virus i bakteriecellen, at cellen sprænges. Nu er de mange nye vira klar til at angribe nye bakterieceller for at formere sig endnu en gang (Thougaard et al, 1995). Virus formerer sig rent praktisk i dine celler i din krop, når den kommer ind via dine luftveje, væske og slimhinder. Så pas på dig selv og dine nærmeste.

.

Klik og find din nye bog her >>

.

Coronavirus (Covid-19)

Herunder skitseres et sammendrag af, hvad vi ved om Coronavirus i disse dage, uger og måneder.

Hvad ved vi om Coronavirus Sars Cov-2 (Covid-19) som mikroorganisme?

Coronavirus er en virus, der tilhører familien Coronaviridae, der er en del af Nidovirales ordenen. Coronavirusset er 8-10 større end eksempelvis poliovirus og har været kendt siden 1930’erne (Wikipedia, 2020a). Coronavirus kaldes SARS-CoV-2 og den sygdom som SARS-CoV-2 forårsager, hedder COVID-19 (SSI, 2020b). Sygdommen COVID-19 kan komme i udbrud, hvis der opnås en infektion i de øvre og/eller nedre luftveje med den nye type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. Bemærk at alle kan blive smittet med SARS-CoV-2, men de fleste vil blot få milde symptomer som forkølelse.

En genetisk undersøgelse af den nye virus har vist, at virusset SARS-CoV-2 kun er 80% identisk med SARS-CoV, og det er årsagen til, at den har fået det nye navn SARS-CoV-2. SARS er en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome (SSI, 2020a), hvilket meget fint henviser til nogle af de mere alvorlige symptomer i luftvejene herunder lungerne.

Coronavirus 2019-nCoV (fra Wuhan-udbruddet) er  påvist at være 96 % identisk med coronavirus hos flagermus. Coronavirus menes at være årsagen til en stor procentdel af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår. Der er 6 coronavira ud af de mere end 30 virusstammer, der inficerer mennesker. Coronavirus (Covid-19) er årsagen til det smitsomme sygdomsudbrud, der startede i Wuhan i Kina i slutningen af år 2019 samt SARS, der også er en alvorlig smitsom sygdom (først rapporteret i Kina i 2002), samt MERS og lungebetændelse (Wikipedia, 2020a).

Når man graver i den videnskabelige litteratur efter coronavirus generelt, så viser Masters (2006) i sin videnskabelige artikel fra Journal of Advances in Virus Research, hvordan Coronavirus er opbygget generelt. Denne artikel illustrerer en tegning af coronavirus, hvor der både forekommer en lipidmembran og en beskyttende proteinkappe (kapsid). Dette er dog Coronavirus 1. ed. Vi har ikke set en artikel endnu om den præcise konstruktion af hele den nye coronavirus (Sars-CoV-2) endnu, kun dele af den nye virus er publiceret, såsom RNA-strengen og spikeproteinet (5. apr. 2020). Har du info, så send os gerne et link på vores Facebookblog – tak.

Om alt andet lige så virker alkoholholdige desinfektionsmidler indeholdende kloratomer mod virus (Fødevarestyrelsen, 2020b). Vi giver eksempler på disse desinfektionsmidler nederst i denne artikel.

22. marts 2020, der rapporterer Jyllandsposten at Statens Serum Institut fortælller at der er flere studier, der underbygger, at der kan være tale om to typer af vira. Berlingske Tidende omtaler også, at en landslæge i Færøerne har studeret smittespredning på Færøerne, og han har på den baggrund sporet to forskellige coronatyper (JP, 2020).

Det er dokumenteret i et videnskabeligt studie, at den nye Coronavirus (Sars-CoV-2) er stabil i flere timer i aerosoler i luften og på overflader i op til flere dage (N van Doremalen, et al., 2020). Så det giver anledning til at anbefale mere rengøring og god hygiejne.

.

Klik og find din næste bestseller her >>

.

Smitter coronavirus (Covid-19) gennem mad købt i supermarkedet og på en restaurant?

Coronavirus (Covid-19) smitter ikke gennem mad, heller ikke mad fra en restaurant. Fødevarestyrelsen henviser selv til den officielle statslige hjemmeside om Coronavirus: www.politi.dk/corona. Praktisk så smitter Coronavirus (Covid-19) gennem dråber (aerosoler) med virus i luften, som så indåndes til vores luftveje. Det meget omtalte og velkendte eksempel er, når en smittet person nyser eller hoster. Skulle en smittet person efter et nys, hosteanfald eller dårlig håndhygiejne komme til, at overføre coronavirus (Covid-19) til en fødevare eller til en maden i en buffet på en restaurant o.lign., så vil sandsynligheden for at smitte andre ske ved, at man spiser denne fødevare og mad, være begrænset (Politi.dk, 2020a). Coronavirus (Covid-19) skal nemlig ned i luftvejene for at give sygdom. Det sker ikke via mave/tarmkanalen.

Dertil er det vigtigt at understrege, at coronavirus ikke overlever særligt længe ude i miljøet, men den kan godt overleve i flere dage, men den gemmer sig ikke på håndtaget af køleskabet i mange dage, uger eller måneder. Det er dokumenteret i et videnskabeligt studie, at den nye Coronavirus (Sars-CoV-2) er stabil i flere timer i aerosoler i luften og på overflader i op til flere dage (N van Doremalen, et al., 2020). Så det giver anledning til at anbefale mere rengøring og god hygiejne.

.

Se udvalg af håndsprit her med mulighed for levering hjem til husstanden her:

 

Klik og køb 70% håndsprit >>

.

Smitter coronavirus (Covid-19), hvis medarbejderen er smittet på en restaurant og/eller i supermarkedet?

For at blive smittet af en person, der arbejder i en restaurant, på en café eller i et supermarked, det forudsætter en overførsel af viruspartikler fra den smittede til dig og du skal derefter overfører partiklerne til dine luftveje, slimhinder og/eller væske i øjne o.lign.
Husk at, hvis der er en medarbjder, der er smittet, skal personen følge retningslinjerne fra myndighederne. Det anbefales i dag (d. 17. marts 2020) fra region hovedstadens hospital, at man skal ringe til egen læge, hvis du har problemer med vejrtrækning, forværring af symptomer eller er syg over flere dage. Ring til 1813, hvis din læge har lukket (Region hovedstaden, 2020).

Symptomerne på Coronasmitte (Covid-19) er

Feber
Luftvejsinfektion/vejrtrækningsproblemer
Kulderystelser
Muskelsmerter
Ondt i halsen
Hovedpine
Diarré
Kvalme/opkast

Det tager mellem 2 og 12 dage, fra du bliver smittet, til du bliver syg (Politi.dk, 2020b), men Worldometers (2020d) skriver mellem 2 og 14 dage.

Du kan altså være “rask” smittebærer i mellem 2 og helt op til 14 dage (Worldometers, 2020d). Det er én af årsagerne til at alle i det offentlige er sendt hjem 14 dage.

Hvis virksomheden har en syg medarbejder, skal denne person følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det samme gælder, hvis virksomheden bruger en transportør, hvor vognmanden er syg. Virksomheden kan eventuelt hente hjælp til at udarbejde beredskabsplaner for denne situation i sin brancheorganisation. Fødevarestyrelsen skal ikke involveres i en sådan plan (Politi, 2020a).

.

.

Klik og find din nye bog her >>

 

.

Officielle videoer og retningslinjer for håndtering af Coronasmitte (Covid-19)?

Vi præsenterer de 4 officielle videoer fra de danske myndigheder herunder.

Video 1. Det kan du selv gøre – Sådan bremser du smitten

Danmark står i en ekstraordinær situation.

For at bremse virussen, er det vigtigt, du orienterer dig på coronasmitte.dk samt følger disse fire retningslinjer.

1. Begræns fysisk kontakt.
2. Nys eller host i dit ærme.
3. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
4. Vis hensyn og hold afstand til ældre og udsatte.

Hold dig løbende opdateret på coronasmitte.dk

Det du gør nu, gør en forskel.

Video 2. Hvad gør du, hvis du bliver syg?

Her er de danske myndigheders tre retningslinjer, hvis du bliver syg.

1. Bliv hjemme, også selvom du blot har milde symptomer.
2. Ring til egen læge, hvis du oplever alvorlige symptomer, som fx. høj feber eller vejrtrækningsproblemer.
3. Mød ikke op hos lægen eller i et venteværelse uden forudgående aftale.

Husk, vi kan alle være smittebærere, selvom vi ikke udviser symptomer.

Orientér dig løbende på coronasmitte.dk Det du gør nu, gør en forskel.

Video 3. Socialt samvær

Her er myndighedernes retningslinjer for socialt samvær:

1. Bliv hjemme – mød kun andre mennesker, når det er nødvendigt. Overvej at udskyde fødselsdage og fester.
2. Hvis du mødes med andre, skal det være med så få mennesker som muligt. Bemærk, at der d. 17. mar. 2020 om aftenen på pressemødet i statsministeriet blev lagt forbud mod at mødes mere end 10 mennesker for at inddæmme smitten yderligere.
3. Mød hellere nogen udendørs fremfor indendørs.
4. Husk altid at holde afstand, holde god håndhygiejne og host og nys i dit ærme Husk, vi kan alle være smittebærere, også selvom vi ikke udviser symptomer.

Orienter dig løbende på coronasmitte.dk. Det du gør nu, gør en forskel.

Video 4. Forbud mod forsamlinger over 10 personer

Her er seneste regler fra de danske myndigheder.

Alle forsamlinger over 10 personer forbydes midlertidigt både indendørs og udendørs.
Forbuddet gælder ikke arbejdspladser, offentlig transport og i butikker.
Steder, hvor der ikke kan sikres behørig afstand lukkes. Det gælder fx storcentre, diskoteker, og frisører.

Husk fortsat de gængse råd: Hold afstand, vask hænder og host og nys i dit ærme.

Orienter dig løbende på coronasmitte.dk. Det du gør nu, gør en forskel.

Se også den officielle grafik med gode råd nederst i denne artikel.

.

.

Klik og find din nye bog her >>

 

.

Symptomerne på coronavirus (Cobid-19)

Vi har samlet symptomerne på smitte med coronavirus (Covid-19) her fra kilder som Statens Seruminstitut og den officielle hjemmeside coronasmitte.dk, som linker automatisk videre til www.politi.dk/corona

Feber
Luftvejsinfektion/vejrtrækningsproblemer
Kulderystelser
Muskelsmerter
Ondt i halsen
Hovedpine
Diarré
Kvalme/opkast

Det tager mellem 2 og 14 dage, fra du bliver smittet, til du bliver syg (Politi.dk, 2020b og Worldometers, 2020d).

Bemærk at sygdommen COVID-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlige nedre luftvejsinfektion. Ældre mennesker og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom kan have et mere alvorligt forløb, hvor en svær lungebetændelse i værste fald kan være dødelig (SSI, 2020a). Så pas på hinanden, udvis hensyn og hjælp hvor du kan.

Hvor mange dør af andre mikroorganismer årligt sammenlignet med status på Corona (Covid-19)?

Umiddelbart så er der ingen tvivl om, at Coronavirus (Covid-19) topper skalaen med dødsfald, hvis der sammenlignes med øvrige organismer og det understreger, hvor væsentlig det er med handling. Naturligvis også meget plausibelt, da der mangler en vaccine mod denne virus her i marts 2020. Men hvor slemt er det egentlig?

I perioden 2016 til 2019 døde 2 personer ud af 9 personer i Danmark, de blev smittet med Listeria monocytogenes. Patienterne var mellem 52-90 år gamle og havde alle en alvorlig sygdom, der gjorde dem sårbare overfor listeria. De to patienter døde indenfor 30 dage efter at prøven var taget (SSI, 2020b). Klik og læs mere om Listeria her >>

I 2019 døde 2 børn i Danmark af sjælden komplikation til en infektion med den diarré-fremkaldende bakterie E. coli. Der var tale om en infektion med shiga-toksin-producerende E. coli-bakterier, STEC er også kendt som VTEC. De to tilfælde var ikke relaterede (SSI, 2020c).

I 2018 blev der registreret 82.596 tilfælde af mæslinger med 72 dødsfald fra den europæiske WHO-regions 53 medlemslande (SSI, 2020d). Til sammenligning er der i disse timer d. 18. marts 2020 kl. 11:28 registreret 8.010 dødsfald af coronavirus globalt ud af 202.241 bekræftede tilfælde i 167 lande (Worldometers, 2020a). Udbruddet har varet siden starten januar, som begyndte i Wuhan i Kina i begyndelsen af januar 2019 (SSI, 2020e).

I et globalt forskningsstudie om 9 diarréfremmende mikroorganismer i USA, der forårsagede Norovirus ca. 20 millioner tilfælde af akut diarre, med ca. 70.000 indlæggelser og ca. 800 dødsfald årligt, hovedsaglig blandt ældre (Sundhed.dk 2020a og Aron et al., 2016). Sammenlignes, der med hvor mange, der er publiceret på Worldometer, som er dødsfald af Coronavirus i dag d. 18. marts 2020, så er der 116 dødsfald registreret i USA (Worldometers, 2020a) på kun 1 måned, i perioden fra 15. feb. til og med d. 16. mar. 2020 (Worldometers, 2020b). Så Coronavirus er uden tvivl være end alle øvrige tilfælde i nyere tid.

Se mange flere opdaterede tal på den danske hjemmeside her >> EUs opdatering her >> og globalt på Worldometers her >>

.

10-4 logo

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

Norovirus (calicivirus)

Norovirus (calicivirus familien) dræbes ikke af håndsprit – det er en skrøne, der skal sæbe til. Der er dog lavet forsøg med sprit tilsat klor, som virker effektiv til at bekæmpe Norovirus (calicivirus familien).

Virus er en mikroorganisme, som bidrager til et væld af infektioner, hvert eneste år verden rundt. I Danmark er det særligt norovirus, som bidrager til lige under halvdelen af alle fødevarebårne infektioner på landsplan.

Der er omkring 50 varianter af norovirus, som er den virus, der typisk udløser diarré og opkast populært sagt også kaldet ”Roskildesyge”. Norovirus er ekstremt smitsom. Vi har nok alle sammen prøvet at være i et selskab med én eller flere personer, der har fået Roskildesyge og indenfor meget kort tid, så er man selv smittet. Sygdommen bryder ud efter en kort inkubationstid på mellem 24 til 48 timer, og du er typisk syg mellem 24 til 60 timer. Dertil kan du smitte andre i op til 48 timer, efter du selv har været syg. Dvs. når du føler dig rask og har lyst til at raskmelde dig og gå på arbejde eller tage i skole, så kan du stadig smitte andre borgere i op til 48 timer.

Praktisk skal der ikke særlig mange partikler af norovirus til at smitte et menneske. Der skal kun et sted mellem 1 til 10 partikler til at smitte. Et menneske, der er smittet med norovirus, som kaster op eller udskiller afføring, udskiller mellem en million og helt op til en milliard partikler med norovirus pr. gram (Fødevarestyrelsen, 2020a).

Der er eksempler på, at man kan indånde få partikler norovirus, som er udåndet fra inficerede mennesker, hvilket har været nok til at opnå en smitte med norovirus. Normalt er der dog tale om kontaktsmitte, dvs. at et menneske rører ved en overflade, hvor der sidder smitsom vira, og senere når dette menneske spiser sin mad, vil der overføres vira fra hænder og fingre til mund, samt slimhinder, væske i næse og øjne o.lign., og så er smitten etableret.

Sundhed.dk (2020a) beretter, at det estimeres at norovirus (roskildesyge) globalt forårsager gennemsnitligt 685 millioner tilfælde af diarre og heraf er der med 95% sandsynlighed mellem 468 millioner til 1,153  milliarder (95% KI) tilfælde af diarré. De 85 % forefindes i udviklingslandene. Samlet er der ca. 212.489 dødsfald, hvoraf forekommer de 99 % i udviklingslandene (Sundhed.dk, 2020 og Pires et al, 2015). I et videnskabeligt studie (Pires et al, 2015) om verdens tilfælde af diarrré, der var norovirus den værste med aller flest dødstilfælde i en sammenligning af disse 9 mikroorganismer: Campylobacter spp., Cryptospordium spp., Entamoeba histolytica, enterotoxigenic Escherichia coli (ETEC), enteropathogenic E. coli (EPEC), Giardia lamblia, norovirus, Salmonella spp., and Shigella spp. Globalt var den største forekomst af dødsfald blandt disse mikroorganismer Norovirus med 213.515 dødsfald (95% KI: 171,783 til 266,561), E-coli knapt halvdelen med 121.455 (95% KI 103.657 til 143.348), ETEC med 73.041 dødsfald (95% KI 55.474 til 96.984) og Shigella med 64.993 dødsfald (95% KI 48.966 til 92.357).

I USA forårsager Norovirus ca. 20 millioner tilfælde af akut diarre, med ca. 70.000 indlæggelser og ca. 800 dødsfald årligt, hovedsaglig blandt ældre (Sundhed.dk 2020a og Aron et al., 2016).

...

10-4 logo

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

3byggetilbud

Klik og få et par gratis tilbud på en byggeopgave her >>.

.

Hvordan bekæmper man virus?

Ud fra ovenstående litterære afsnit kan man udlede at desinfektion virker effektivt. For så kan man fjerne bakterielle muligheder for replikation af virus. Bakterier kan elimineres med en god sæbe og vil man desinficere, så kombinerer man en grundig vask af sine hænder, fingre og underarme med en afsluttende afspritning med hånddesinfektion af sine hænder.

Husk at der er undersøgelser, der peger på at sprit i sig selv IKKE dræber virus, mens sprit med klor dræber virus. Jeg vil anbefale, at man optimerer og både eliminerer bakterier, så virus ikke kan vækste ydereligere samt, at man eliminerer eventuel vira på egne håndoverflader og undgår at virus kommer i kontakt med og bliver overført til diverse væsker på kroppen såsom slimhinder, væske i øjne, næsen, munden o.lign.

Så helt kort:

  1. Vask hænder, fingre og underarme grundigt og sprit af, så snart du kommer hjem og inden du spiser.
  2. Hold afstand og bliv hjemme og kontakt lægen, hvis du er syg.
  3. Pas godt på de ældre og de svage.
  4. Undgå at mødes i store forsamlinger, maks 10 personer.
  5. Hold humøret højt og glem ikke at smile, selvom Corona udfordre dagligdagen.

God hygiejne er vejen frem, se flere gode råd herunder.

.

.

Klik og find din nye bog her >>

 

.

Gode hygiejneråd mod virus og øvrige mikroorganismerHåndhygiejne, hygiejneugen - washing-hands-1179776-m

Vask fingre, hænder og underarme grundigt med varmt vand og sæbe og afslut om muligt med en afspritning af fingre, hænder og underarme. Husk at du bør vaske hænder minimum 15 sekunder.

1. Begræns fysisk kontakt.

2. Nys eller host i dit ærme.

3. Vis hensyn og hold afstand til ældre og udsatte borgere.

4. Vask altid fingre, hænder og underarme inden du spiser og husk at vaske i minimum i 15 sek. afslut evenntuelt med en håndsprit.

5. Vælg en håndsæbe, der er miljø- og hudvenlig og minimer risikoen for tør hud med efterfølgende infektioner.

6. Er du eller dit barn syg, så bliv hjemme fra arbejde, så undgår du at smitte dine kollegaer.

7. Vask og rengør alt det, der i hjemmet, har haft kontakt med smittede personer også sengetøj, badeværelset, toilettet, håndtag o.lign. En hurtig tur med kluden vredet op i varmt vand og opvaskesæbe tager 10 – 30 min.

8. Pas på, hvis du anvender handsker, at de ikke bliver en falsk tryghed – for du kan stadig overføre virus via handsker.

Små justeringer af hygiejnevaner har stor effekt, der kan måles med det samme. Herunder følger 5 hygiejneråd til dig, der også skal have tid til familien og afslapning.

.

Sådan desinficerer du bedst mod alle virus/vira. Til at starte med skal der rengøres med en sæbe som eksempelvis opvaskesæbe eller universalrengøringsmiddel foryndet med varmt vand. Dernæst rengøres der med en kloridholdigt desinfektionsmiddel som eksempelvis rodalon. Husk at anvende handsker, da “rodalon indendørs” er basisk. Klik og læs mere om Rodalon og læs eller se vores video om, hvad det indeholder >>

,

Klik og køb Rodalon her >>……..Klik og køb gummihandsker her >>

.

Almindelig god håndhygiejne i en travl hverdag

Her en stribe almindelige hygiejneråd til derhjemme.

A. Karklude, viskestykker, svampe, håndklæder, forklæder, m.m. kan sprede bakterier og andre mikroorganismer. Renhold derfor disse og skifte disse ofte.

B. Vær opmærksom på din håndhygiejne. Vask ALTID hænder før madlavning samt mellem håndtering af forskellige typer råvare, såsom råt kød og salat.

C. Vask altid hænder efter et toiletbesøg og kontakt med urene overflader samt efter kontakt med rifter, åbne sår, ting med jord på o. lign.

D. Sæt aldrig posen/nettet fra din indkøbstur på dit køkkenbord. Husk på at indkøbsposen/nettet kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer. Husk på at bunden af posen har jo stået mange steder inden den lander på dit køkkenbord. Skulle posen/nettet lande på dit køkkenbord, så rengøre bordet efterfølgende med vand og sæbe inden madlavning påbegyndes.

E. Hold opvaskestativ, opvaskebørste, køkkenvask og viskestykker rene for at opnå en ren opvask. Rengør køkkenvask og opvaskestativ med vand og sæbe både før og efter brug. Skift viskestykker og håndklæder ofte og efter behov.

F. Når du alligevel står med våde fingre i håndvasken, så vask gerne en hylde eller en skuffe i køleskabet med det samme.

G. Bruger du primært opvaskemaskine, så sørg altid for at opvaskemaskinen fyldes op med både sæbe/opvasketabs, afspændingsmiddel og salt. På den måde kan du optimere sæbens effekt. Der kan nemlig dannes sæbelus, og så virker sæben ikke så effektivt. Følg farveindikatoren og vejledningen på din maskine og start IKKE opvaskemaskinen, hvis der mangler sæbe/sæbetabs, afspændingsmiddel eller salt. Renhold maskinens ydre og indre og vask gummilisterne efter behov, når der er synligt snavs. Vask listerne med en blød nylonsvamp i varmt vand og opvaskesæbe.

H. Hør gerne noget god musik og/eller en lydbog og optimer familiens hygiejne nemt.

.

Klik og find din nye bog her >>

.

At vaske fingre – ikke raketvidenskab, men husk følgende….

Hvorfor skal FN’s og vi have en håndhygiejnedag? At vaske hænder er en af de billigste og mest effektive metoder til at forebygge diarré og lungebetændelse, der hvert år dræber 3,5 millioner af børn verden over. Kampen for bedre sanitet er et af FN’’s globale 2015 mål, hvert år deltager godt 200.000 millioner mennesker fra godt 100 lande i håndvaskedagen.

1. Før handvask fjernes alle ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle.

2. Hænderne vaskes grundigt i sæbe i mindst 20 sekunder (Centers for Disease Control and Prevention, 2020). Husk at, hvis du har lange negle skal du vaske fingre ekstra grundigt, se fotos af, hvor mange mikroorganismer, der overlever på fingre med lange negle sammenlignet med fingre med “korte” negle, klik her og se vores video, hvor vi også tester, hvor effektivt man kan vaske fingre i 20 sek >>

3. Hænderne skylles omhyggeligt i koldt vand for at fjerne alle sæberester, som snavs mm.

4. Tør altid fingre i rene håndklæder og/eller rent håndklædepapir.

5. Efterbehandle fingre med en god håndcreme, da forvaskede fingre kan udtørre og sprække.

Læs også, hvad “The Global Public-Private Partnership for Handwashing (PPPHW)” skriver om prisen på dårlig hygiejne, læs mere >>

 

Vidste du at den årlige Håndvaskedag er d. 15. okt. hvert år?
Kilde: https://globalhandwashing.org/global-handwashing-day/ 

.

Klik og find din nye bog her >>

.

VIDEO: Hvor nemt? Eller hvor svært er det at vaske al snavs af fingrene??

Herunder kan du se vores video, hvor vi dels tester, hvor effektivt det er at vaske fingre på en lang række forskellige måder. Vi præsenterer også hygiejne fra personer med korte og lange negle. Er der forskel på hygiejnen, når man har korte og lange negle? Nedenunder videoen er en liste over de “håndvasketest”, som vi udfører og vi linker også til alle de materialer, vi har anvendt i denne test.

Her er en oversigt over håndvasketest

1. Skylning af fingre i koldt vand plus tørring.
2. Hurtig håndvask med vand og sæbe plus tørring.
3. 20 sekunders vask med varmt vand og sæbe plus tørring.
4. 20 sekunders vask med varmt vand og sæbe + 85% håndsprit plus tørring.
5. 2 x 20 sekunders vask med varmt vand og sæbe + 85% håndsprit plus tørring.
6. 2 x 20 sekunders vask med varmt vand og sæbe + 85% håndsprit + 60 sekunders vask med varmt vand og sæbe og en afsluttende tørring af fingrene.

PS: Det skal understreges, at vi selv har købt alle materialer selv, der er altså INGEN materialer eller firmaer, som har sponsoreret vores video. Vi har finansieret alt selv.

Vi har selv valgt de pågældende produkter, og har selv dækket alle udgifter af egen lomme.

.

Her er links til de anvendte produkter fra videoen:

UV-brille >>

UV-Lampe >>

UV-Olie >>

.

.

.

Klik og find din nye bog her >>

.

Litteratur

Aron J. Hall, Roger I. Glass & Umesh D. Parashar , New insights into the global burden of noroviruses and opportunities for prevention . Expert Review of Vaccines 2016;: doi.org/10.1080/14760584.2016.1178069. Klik og læs artikel >>

Centers for Disease Control and Prevention (2020). What you need to know about coronavirus disease 2019 (COVID-19) [Citeret d. 8. apr. 2020]. Link: https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/downloads/2019-ncov-factsheet.pdf

Fødevarestyrelsen (2020a). Norovirus (Roskildesyge). Link: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx

Fødevarestyrelsen (2020b). Vejledning om ”Nulstilling” (rengøring, desinfektion etc.) af virksomheder med risiko for fødevarebårne virus [Citeret d. 5. apr. 2020]. Link: https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Foder-%20og%20foedevaresikkerhed/Mikrozoonoser/Vejledning%20om%20nulstilling.pdf

JP (2020). Flere studier peger på to forskellige typer af coronavirus. Link: https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE12028484/flere-studier-peger-paa-to-forskellige-typer-af-coronavirus/

Masters, Paul, S. (2006). The Molecular Biology of Coronaviruses. Journal of Advances in Virus Research, 2006 (66), s. 193-292. Elsevier. Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7112330/

N van Doremalen, et al. (2020). Aerosol and surface stability of HCoV-19 (SARS-CoV-2) compared to SARS-CoV-1. The New England Journal of Medicine. Link: https://www.nejm.org/doi/10.1056/NEJMc2004973

Pires SM, Fischer-Walker CL, Lanata F, Devleesschauwer B, Hall AJ, Kirk MD, Duarte ASR, Black RE, Angulo FJ (2015). Aetiology-Specific Estimates of the Global and Regional Incidence and Mortality of. PLOS ONE 2015;10(12): DOI:10.1371/journal.pone.0142927. Klik og læs artikel >>

Politi.dk (2020a). Hvis du driver restaurant, kantine, butik eller anden fødevarevirksomhed [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark

Politi.dk (2020b). Hvis du bliver syg [Citeret d. 17. mar. 2020], Link: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark

Region Hovedstaden (2020). Coronavirus: Ny vigtig information før du møder op på hospitalet [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Coronavirus-Moed-IKKE-op-paa-hospitalet,-hvis-du-har-vaeret-i-omraader-med-risiko-for-smitte.aspx

SSI (2020a). Covid-19 [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/c/covid19

SSI (2020b). Udbrud af listeria i Danmark 2016-2019 [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/arkiv/udbrud-med-listeria

SSI (2020c). To børn er døde af sjælden komplikation til infektion med diarré-fremkaldende E. coli-bakterier [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/2019_9_ecoli

SSI (2020d). Udbrud af mæslinger i Danmark [Citeret d. 18. mar. 2020]. Link: https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/arkiv/udbrud-af-maeslinger-i-danmark

SSI (2020e). Udbrud med ny coronavirus COVID-19 [Citeret d. 18. mar. 2020]. Link: https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus

Sundhed.dk (2020a). Norovirusgastroenteritis [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-og-sygdomme/virusinfektioner/norovirusgastroenteritis/

The Global Public-Private Partnership for Handwashing (PPPHW), 2020. Link: http://globalhandwashing.org/why

Thougaard, H.; Varlund, V. og Madsen, R. M. (1995). Teoretisk mikrobiologi for laboratoriefolk. 1. ed. Teknisk forlag.

Wikipedia (2020a). Coronavirus [Citeret d. 18. mar. 2020]. Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Coronavirus

Wikipedia (2020b). Virus [Citeret d. 5. apr. 2020]. Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Virus

Worldometers (2020a). Coronavirus Cases Countries [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.worldometers.info/coronavirus/#countries

Worldometers (2020b). Coronavirus Cases United States [Citeret d. 17. mar. 2020]. Link: https://www.worldometers.info/coronavirus/country/us/

Worldometers (2020c). Coronavirus Death Toll [Citeret d. 18. mar. 2020]. Link: https://www.worldometers.info/coronavirus/coronavirus-death-toll/

Worldometers (2020d). Coronavirus Incubation Period [Citeret d. 18. mar. 2020]. Link: https://www.worldometers.info/coronavirus/coronavirus-incubation-period/

.

Klik og find din nye bog her >>

.