Indhold
Har I fået karrypletter på jeres tøj, så kig med, hvor vi tester flere teknikker til at opløse de gule pletter med karry. Du kan også læne dig tilbage og se videoen herunder med løsmningen til at få opløst og fjernet kary.
VIDEO: Fjern karry fra tøj, rengøring af karry fra tøj
Se løsningen og få indblik, hvilken kemi, der bidraget til den gule plet af karry, og se hvordan den fjernes:
Rengøringsekspert Michael René giver også gode råd til, hvordan du fjerner pletter med karry. Karrypletter er en af de klassiske jule- og påskepletter, som kan fjernes fra tøj med en forbehandling med et universalrengøringsmiddel tilsat isopropylalkohol. men karrypletten er en af de værste pletter at opløse, så iblødsætning og opskylning skal gentages mange gange. Afslut med en tøjvask ved den anbefalede vasketemperatur angivet på vaskeanvisningerne på tøjet.
- Skyl så meget af pletten af som overhovedet muligt.
- Husk at anvende rengørignshandsker for at beskytte fingre, hænder og underarme.
- Kom lidt universalrengøringsmiddel (indeholdende isopropylalkohol) på en klud eller en blød svamp og skrub på karrypletterne. Lad det ligge i blød en række timer eller natten over.
- Gentag iblødsætning en række gange over flere timer og dage.
- Vask tøjet efter anbefalingerne på vaskeanvisningerne.
- Gentag behandlingen indtil pletterne er væk.
- Hvis universalrengøringsmidlet ikke fjerner nok af karrypletterne ved en gentagelse af behandlingen, kan pletter fjernes med gentagende behandlinger med flydende brun sæbe eller alternativt og aller sidste option, så prøv med salmiakspiritus.
- Nedenfor kan du se en gengivelse af ingredienslisterne på de fire midler vi har anvendt i videoen.

Bland 1 liter vand med 2 dl. salmiakspiritus (8%). Salmiakspiritus kan ødelægge visse materialer, afprøv derfor opløsningerne på et ubetydeligt sted inden den aktuelle pletfjerning påbegyndes. Dub grundigt på karrypletterne med en klud. Skyl efter med rigelige mængder af koldt vand. Gentag behandlingen indtil pletterne er væk. Hvis der anvendes 3 dobbelt salmiakspiritus skal der kun tilsættes 2/3 dl 3 dobbelt salmiakspiritus i ovenstående opløsning i stedet for 2 dl salmiakspiritus.
Add.: Vidste du, at den gule farve i karry stammer fra molekylet curcumin, som også anvendes i slik under E-nummeret E100?
Ingredienslister på de fire midler anvendt i videoen
Produkt nr. 1 indeholder 85 % glycerin, som også går under navnet glycerol og E422 tilsat demineraliseret vand – altså tilsat vand uden mineraler (blødt vand), pH = 7,5. Glycerin er en fedtsyrerest fra et triglycerid og virker som emulgator og kan opløse/blande fedt og vandige pletter. Produktet er købt i Matas.
Produkt nr. 2 er en flydende brun sæbe med følgende ingrediensliste: < 5% anioniske overfladeaktive stoffer (natriumlaurylsulfat), < 5% parfume, 5-15 % sæbe (kaliumtallat), vand, natriumklorid (salt), natriumcumensulfonat, kaliumcitrat, karamel (farve). pH = 10 til 11. Produktet er fra Shine og er købt i en butik fra Salling group.
Produkt nr. 3 er et universalrengørignsmiddel uden farve med følgende ingrediensliste: < 5% anioniske overfladeaktive stoffer (natriumlaurylsulfat = NLS + natriumlaurylætersulfat = NLES), < 5% nonioniske overfladeaktive stoffer(caprylglykosid), vand, denatureret alkohol (methylethylketone, isopropylalkoholdenatoniumbenzoat), natriumcarbonat, trinatriumdicarboxymethylalaniat), natriumcitrat. pH ca. 11. Produktet er tillige mærket med Svanen og en række øvrige miljømærker. Produktet er fra Irma og er købt i en butik fra COOP.
Produkt nr. 4 er rent vand fra vandhanen og er med her som blindprøve.

Rengøringsmæssigt baggrund og forfatterskab

Rengøringsbogen: Det sunde rene hjem – Den store miljøvenlige rengøringsguide af lektor og rengøringsekspert Michael René. Bogen giver et godt sammendrag af viden og forståelse af rengøringsmidlers kemi og metoder til at løse hverdagens udfordringer. Klik og køb bogen her >>
VIDEO: Vask gummikanten på dine sneakers hvide igen:
Se vores video med gode tips til, hvordan du får din hvide gummikant på dine sneakers helt hvide igen:
VIDEO: Rengøring af gule pletter og rander i bunden af toilettet
Er du usikker på, hvordan du får bunden af din toiletkumme flot ren igen? Så se løsningen her:
VIDEO: Rengøring af badekar
Er dit badekar (af porcelæn) beskidt eller misfarvet, så se med her og få det flot og funklende igen:
FAQ: Hvordan rengøres karry?
Har du fået karry på tøjet, så kan det rengøres med universalrengøringsmiddel med naturligt tilsat isopropylalkohol. Men det kræver gentagende iblødsætning og vask. 1. Skyl overskydende plet af. 2. Iblødsæt i koncentreret universalrengøringsmiddel med isopropylalkohol – bemært at der er stor forskel på universalrengøringsmidler rent kemisk. 3. Gentag iblødsætning 5 til 10 gange og brug så varmt vand som muligt til tøjet – tjek vaskeanvisningerne for anbefalet max temperatur. 4. Vask tøjet efter anbefalingerne, når pletten er væk.








