Indhold

Rengøringsekspert Michael René har kigget nærmere på kemi i Atamon og Rodalon, og han blev sat på den opgave at teste om Atamon kan fjerne pletter med skimmelsvamp (mug) fra et badeforhæng. Se med når vi går på badeværelset og tester atamons og natriumbenzoats virkning på skimmelsvamp.

Video: Test – Kan man fjerne skimmelsvamp fra et badeforhæng med Atamon?

Se videoen med forsøget med Atamon vs. skimmelsvamp (mug) herunder – se og hør konklusionen.

…………………………

Klik, køb og spar penge på Rodalon her >>……..Klik og køb gummihandsker her >>

De tekniske detaljer om ingredienser i hhv. Atamon og Rodalon V2

Lad os starte med at se hvilken kemi, der er i Atamon, dernæst så henvises til kemien i Rodalon i en af vores øvrige artikler.

Opskriften på Atamon eller nærmere betegnet ingredienslisten omfatter ingredienser i faldende orden som: Vand, natriumbenzoat (konserveringsmiddel), mælkesyre (surhedsregulerende middel), karamel kulør (farvestof), og dernæst indeholder enkelte Atamonprodukter fra få firmaer også romaroma, men det er ikke alle…!

Natriumbenzoat (E211) er det aktive konserveringsmiddel i Atamon og natriumbenzoat, og det virker mest effektivt under pH 3,6. Mælkesyren i Atamon sørger for at pH i opløsningen med vand er syrlig, så natriumbenzoat har en effektiv konserverende effekt. Farven af Atamon er brun, og det skyldes at der er tilsat karamel, som vi også kender det fra cola og sovsekulør. Romaroma er ikke anvendt i alle former for Atamon, men anvendes i enkelte produkter for at give en delikat aroma.

Se kemien i Rodalon Indendørs V2 (version 2). Klik og læs mere lige her >>

Læs meget mere om den kemiske forskel på Rodalon Indendørs og Rodalon Udendørs. Er der egentlig forskel og hvori består forskellen? Klik, læs mere og se VIDEO lige her >>

…………………………

Klik, køb og spar penge på Rodalon her >>……..Klik og køb gummihandsker her >>

Hvad fortæller forskningsartikler om det aktive stof i Atamon?

Det aktive stof i Atamon er natriumbenzoat også kendt fra fødevarer som konserveringsmidlet E211. Foruden E211, så findes benzoesyre også i en række andre E-numre og konserverende molekyler såsom: E210 Benzoesyre, E211 Natriumbenzoat og E212 Kaliumbenzoat. Benzoatforbindelserne er populært sagt bare saltet af benzoesyre enten som natrium- eller kaliumsalte.

Teknisk set kan benzoesyre, og de ovenfor nævnte salte heraf, modvirke vækst af mange former for skimmelsvampe. Benzoesyren virker mest effektivt under pH 3,6 både fra de forskellige former for salte (natrium, kalium, m.fl.), men også som den rene syre som er benzoesyre. Polaritetsmæssigt er benzoesyre ikke så nemt at opløse i vand grundet den upolære benzenring i benzosyren. På den baggrund er benzoesyre ofte anvendt som et salt i forskellige former for fødevarer, når det anvendes som et konserveringsmiddel.

Kigges der i den videnskabelige litteratur så er her et par undersøgelser, der viser at en række af de konserveringsmidler, der anvendes i fødevarer såsom kaliumsorbat (E202) og natriumbenzoat (E211) og de hæmmer skimmelsvampevækst. Se et resumé af et par af de forskningsmæssige eksempler på dette herunder:

Kilde 1:

Skimmelsvampe inhiberes af både en høj koncentration af hhv. kaliumsorbat (500 ppm) og natriumbenzoat (1000 ppm) i sorte fermenteret oliven, samt en lavere koncentration af hhv. kaliumsorbat (250 ppm) og natriumbenzoat (500 ppm) i sorte fermenteret oliven (Turantas et al., 1999).

Kilde 2:

Kaliumsorbat (max 0,3% koncentration) er testet i brødprodukter med høj vandaktivitet (aw = 0,80 til 0,90) og kan hindre vækst af skimmelsvampe bedre end calciumpropionate og natriumbenzoat, som kun var effektive ved lave vandaktivitets niveauer (Guynot et al., 2005).

Ovenstående kilder påviser dog ikke, at disse konserveringsmidler kan destruere skimmelsvampe (mug) og bakterier, men de “hæmmer” vækst. Så spørgsmålet er om natriumbenzoat (E211) kan opløse skimmelssvampe effektivt? Få svaret i videoen øverst i artiklen.

Læs meget mere om skimmelsvamp. Klik og læs mere lige her >>

Litteratur

Guynot, M.E.; Ramos A.J.; Sanchis, V. & Marín, S. (2005). Study of benzoate, propionate, and sorbate salts as mould spoilage inhibitors on intermediate moisture bakery products of low pH (4.5–5.5). International Journal of Food Microbiology, Vol 101(2), 25 May 2005, s. 161-168, Elsevier. Link: https://www-sciencedirect-com.ez-jmk.statsbiblioteket.dk:12048/science/article/pii/S0168160504005392

Turantaş, F; Göksungur, Y.; Dinçer, A. H.; Ünlütürk, A.; Güvenç, U. & Zorlu, N. (1999). Journal of the Science of Food and Agriculture Vol. 79 (9), 1. jul. 1999, s. 1197-1202, Wiley.
Link: https://onlinelibrary-wiley-com.ez-jmk.statsbiblioteket.dk:12048/doi/abs/10.1002/(SICI)1097-0010(19990701)79:9%3C1197::AID-JSFA349%3E3.0.CO;2-A