Har du haft en vandskade, og har du fået skimmelsvamp i hjemmet? Klik og se, hvordan du håndtere angreb af skimmelsvamp (mug) i hjemmet >>

Rengøringsekspert Michael René: Sådan sikrer du god hygiejne på dit skærebræt og undgår bakterier

God hygiejne på skærebrættet er afgørende for et sundt køkken. Mange bliver overraskede over at høre, at et skærebræt ofte kan indeholde flere bakterier end et toiletbræt. Ifølge rengøringsekspert Michael René skyldes det især de mange ridser og små fordybninger, som opstår gennem daglig brug, og når der skæres våde grøntsager med jord og andet naturligt biologisk materiale, så sætter det sig let i de mange revner. det samme gælder når der skæres råt kød, hvor indholdet af bakterier meget oplagt er særlig kritisk.

Når vi skærer kød, grøntsager og brød på det samme skærebræt, kan bakterier og madrester gemme sig i overfladen og senere blive overført til andre fødevarer. Dette kan give udfordringer, hvis der er tale om fødevarer, der ikke varmebehandles. En stegning, kogning eller opvarmning i ovn nulstiller ligesom denne mikroflora.

På den baggrund er rengøring og sund fornuft under tilberedning af mad og måltider en vigtig del af en god køkkenhygiejne.

Hvorfor samler et skærebræt så mange bakterier?

Et toiletbræt har en glat overflade, som er nem at rengøre. Et skærebræt bliver derimod hurtigt fyldt med små ridser og ujævnheder, når det bruges hyppigt og der skæres snittes forskellige former for fødevarer.

Ifølge rengøringsekspert Michael René fungerer disse ridser som små gemmesteder for bakterier. Dette er dog først et problem, når der er tale om patogene bakterier og særligt når skærebrættet er vådt og fugtigt, hvorved en yderligere distribution af eventuelle uønskede patogene mikroorganismer som eksemelvis bakterier opstår.

Et toiletbræt er glat, mens et skærebræt er fyldt med ridser og små huller. Vi har kørt et projekt, hvor vi besøgte et stort rådhus et sted i det Københavnske, og her målte vi overraskende få celler på overfladen af et toiletbræt og endda efter flere stikprøvemålinger. Så skærebrættet er derfor et potentielt sted, hvor bakterier fra skåret kød og grøntsager med og uden jord nemt kan sætte sig i dette “større overfladeareal” pga. de mange revner og sprækker, der kan være i et skærebræt.”

Jo mere et skærebræt bliver brugt, desto vigtigere er det at skærebrættet rengøres grundigt.

Sådan rengøre du dit skærebræt korrekt

Når du har brugt skærebrættet til kød, grøntsager og andre madvarer, så bør det altid vaskes grundigt.

Rengøringsekspert Michael René anbefaler følgende metode:

  • Vask skærebrættet med et farveløst miljømærket håndopvaskemiddel.
  • Brug vand med en temperatur på minimum 60 grader.
  • Skrub hele overfladen grundigt.
  • Brug ekstra tid omkring ridser og fordybninger.
  • Lad skærebrættet tørre helt, inden det lægges væk.

Det er kombinationen af varmt vand, sæbe og den tid, du bruger på rengøringen samlet, som effektivt kan reducere mængden af bakterier.

Viden om bakterier: Er du nysgerrig efter at læse mere om de mange bakterier, hvilke risici samt at se grafisk udvikling af udbrud (opdateres løbende), så kan vi anbefale vores temasider om netop bakterier. Klik og få et overblik her >>

Ekstra rengøring efter råt kød og grøntsager med jord

Har skærebrættet været i kontakt med råt kød eller grøntsager med jord på, bør rengøringen være endnu grundigere.

Michael René anbefaler, at hælde kogende vand over skærebrættet efterfulgt af en grundig vask med opvaskemiddel i tilfælde, hvor der er skåret råt kød eller grøntsager med jord på. Det hjælper til at eliminere eventuelle uønskede sygdomfremkaldende (patogene) bakterier og reducerer risikoen for krydskontaminering i køkkenet.

Træskærebræt bør ikke vaskes i opvaskemaskinen

Mange tror, at opvaskemaskinen er den nemmeste løsning, men det gælder ikke alle typer skærebrætter.

Plastikskærebrætter kan som regel vaskes i opvaskemaskinen, mens træskærebrætter bør vaskes i hånden.

Når træ udsættes for høje temperaturer og kraftige vandstråler, kan det:

  • Flække
  • Slå sig
  • Udvide eksisterende revner
  • Blive misfarvet
  • Få større fordybninger, hvor bakterier kan samle sig

Derfor anbefaler Michael René altid skærebrætter i træ vaskes af i hånden.

Hør vores indslag fra P3: Lektor og rengørignsekspert var en tur i studiet hos DR P3, hvor vi netop vendte, hvad der må komme i opvaskemaskinen og hvad der ikke måtte vaskes i opvaskemaskinen. Klik og hop til vores søsgter-site michaelrene.com og hør indslaget >>

Brug flere skærebrætter og få en bedre køkkenhygiejne

En af de bedste vaner er altid at anvende flere skærebrætter specifikt målrettet forskellige typer af fødevarer.

Michael René anbefaler:

  • Ét skærebræt til råt kød
  • Ét skærebræt til grøntsager
  • Ét skærebræt til brød

På den måde minimerer du risikoen for bakteriespredning og du undgår samtidig, at smag og lugt bliver overført mellem fødevarerne. Du har sikkert også prøvet at du skærer en dejligt stykke frisk morgenbrød fra bageren og pludseligt kan du lugte de løg du skar aftenen før. Det er altid en god idé at dele forskellige former for fødevarer ad, når vi taler om anvendelse af skærebræt.

Når du indarbejder faste rutiner, og har et skærebræt til hver kategori af mad, så bliver det lettere at opretholde et høj hygiejnisk niveau i hverdagen.

Sådan giver du et gammelt træskærebræt nyt liv

Et slidt træskærebræt behøver ikke nødvendigvis at blive smidt ud.

Du kan ofte forlænge levetiden ved at:

  1. Slibe overfladen med sandpapir eller en rystepudser (korn 200 eller 200+)
  2. Påføre et tyndt lag fødevaregodkendt olie.
  3. Lade skærebrættet tørre grundigt i cirka 12 timer.

Ved at slibe skærebrættet får du en flot ensartet overflade, hvor der ikke er gemmesteder for uønskede mikroorganismer. Ved at oliere skærebrættet fra tid til anden kan du mætte overfladen, så skærebrættet ikke suger alverdens saft langt ned i træet. Sidst men ikke mindst så lad altid skærebrættet tørre grundigt efter vask, hvis skærebrættet ikke har mulighed for at tørre fuldstændig, så kan det i værste fald skimle.

Sådan rengøres skimmelsvamp: Michael René har produceret denne guide med bunkevis af råd til bekæmpelse af skimmelsvamp, skimmel og mug. Klik, læs og se mere her >>

Om rengøringsekspert Michael René

Rengøringsekspert Michael René deler løbende praktiske råd om rengøring, sund bolig og hygiejne i hjemmet. Han er forfatter til bogen “Det sunde rene hjem” og formidler konkrete rengøringsmetoder, som gør det nemmere at skabe et sundere hjem med færre bakterier for at opnå et bedre indeklima. Han er også Tv-dommer og medvært i Tv-programserien om rengøring med titlen: “Det rene vanvid” på Tv2 Play.

FAQ:

👉 Hvorfor er et skærebræt mere beskidt end et toiletbræt?

Et skærebræt har mange ridser og små fordybninger, hvor bakterier kan gemme sig. Et toiletbræt har derimod en glat overflade, som er langt nemmere at holde rent. Vi har målt ATP-tal som udtryk for mirkoorganismer på flere toiletbræt på et rådhus og der var ikke mange celler fra bl.a. bakterier at finde der.

👉 Hvordan rengøre man et skærebræt korrekt?

Vask skærebrættet med opvaskemiddel i minimum 60 grader varmt vand. Har det været i kontakt med råt kød eller jord, bør du også hælde kogende vand over det og vaske det grundigt i opvaskemiddel. Pas på ikke at brænde fingrene, men arbejde forsigtigt.