Indhold
MRSA (Svine-MRSA ~ MRSA-CC398) er en forkortelse for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. Methicillin er navnet på den første penicillin rettet mod staphylokokker. En MRSA-bakterie er en stafylokokbakterie, der har erhvervet sig et resistent gen benævnt “mecA-genet”, som gør den resistent overfor alle beta-laktamantibiotika, herunder det vi daglig tale betegner som penicillin samt cephalosporiner (SSI, 2015a).
Stafylokokbakterier, både de patogene og ikke patogene, er små ubevægelige kokker. De er gram+ og fakultativt anaerobe, men vokser bedst under aerobe forhold. Stafylokokker er derfor mesofile og kan derfor både vokse under iltfattige samt iltrige forhold ved temperaturer omkring kropstemperatur. Temperaturområdet for vækst er mellem 6 til 45 oC, med et optimum på 37 oC (Kirkegaard & Hansen, 2005).
Længere nede i artiklen kan du se tallene for antallet af infektioner, som er trukket fra de officielle databaser.
.
Forekomst af Stafylokokker
Stafylokokker er i henhold til SSI (2015a) bakterier, der forekommer almindeligt udbredt hos både mennesker og dyr samt i vores omgivelser. Traditionelt er bakteriegruppen af stafylokokker inddelt i to grupper, nemlig hvide og gule stafylokokker. De “hvide stafylokokker” (hudstafylokokker) er teknisk koagulase negative og de hvide stafylokokker er en naturlig del af vores hudflora og giver normalt ikke anledning til sygdom. De ”gule stafylokokker (S. aureus)”, kan hypotetisk give anledning til en infektion. S. aureus er hos ca. 50 % af befolkningen en naturlig del af vores normale næse- og hudflora, øvrige kan bære bakterien periodisk.
S. Aureus er en af de bakterier, der hyppigst giver infektioner hos mennesker såsom almindelige betændelser til blodforgiftning. SSI (2015a) giver også et par eksempler på, hvordan en infektion med S. aureus (SA) kan forløbe, eks. S. aureus (SA) trænger ind i et sår og medfører en sårinfektion eller blodbanen og medfører blodforgiftning.
.
Forekomst af Methicillin Resistent S. Aureus (MRSA) ~ Svine-MRSA ~ MRSA398
Tilbage i 2005 opdagede man en ny type MRSA-bakterie, som kan forefindes hos husdyr, hvorfra den i værste fald kan smitte mennesker. Denne bakterie blev først kendt i Frankrig og Holland samt øvrige lande verden over (SSI, 2015a).
Svinene bærer typisk husdyrs-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil den være i støvet, på alle overflader og i luften (FVST, 2016a).
MRSA findes primært hos svin, men er også foruden husdyr fundet i kyllinger, kalkuner, heste m.fl. Forekomsten af MRSA-bakterie er i Danmark jf. SSI (2015a) typen “MRSA CC398” og denne type er primært fundet hos svine med enkelte tilfælde hos mink og malkekøer. Derfor har denne bakterie betegnelsen: “Svine-MRSA”.
Forekomst af MRSA-bakterie ved kontakt med hospitaler og plejehjem, hvilket tidligere var den hyppigste årsag. Der er heldigvis sket en reduktion af smitte med denne bakterie som følge af den øget indsats på sygehuse mod MRSA smitte (SSI, 2015a), så det er positivt.
.
Læs vores gode hygiejneråd, rengøringsråd og behandling af pletter i vores rengøringsbog: Håndbog i praktisk hjælp >>
Håndbog i praktisk hjælp af rengøringsekspert Michael René
En bog om hygiejne, fødevarekvalitet med masser af rengørings- og pletfjerningsråd til hjemmet.
Der er tillige en mærkningsguide til mærkater på vaskeanvisninger på dit tøj.
Du får 57 rengøringsguides til lokationer i hjemmet, samt 47 pletfjerningsguides. Klik, køb og læs mere >>
.
E-bogen af “Håndbog i praktisk hjælp” af rengøringsekspert Michael René
Samme bog som ovenstående bare leveret direkte i din indbakke som en elektronisk bog.
.
.
Smitteveje for MRSA (Svine-MRSA; Husdyr-MRSA ~ MRSA-CC398)
Svinebakterien MRSA-CC398 også kaldet “husdyr-MRSA” smitter sjældent mellem mennesker. Bakterien findes sjældent hos personer uden direkte kontakt med levende svin. Det er kun mellem 30-80 % af de personer, der opholder sig i stalde og besætninger med husdyr-MRSA positive besætninger, der bliver bærere (FVST, 2016a).
Den væsentligste smittevej ved forekomst af Svine-MRSA er kontaktsmitte med andre mennesker, men bakterien kan også overføres ved indirekte kontaktsmitte. Svine-MRSA kan overleve op til måneder i hjemmemiljøet i sengetøj, på møbler, gulve og ting/inventar. Bakterien kan også overføres ved direkte kontaktsmitte fra raske smittebærere, der oftest har bakterien i næsen og på bestemte hudområder som lysken og i armhuler (SSI, 2015a).
Svine-MRSA kan forekomme i kød, men i henhold til FVST (2014a) er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smitterisiko, da der kun er få tilfælde af bakterien i byer i Danmark.
Der er intet, der tyder på at Svine-MRSA jf. FVST (2016b) kan overføres til mennesker via madvarer. Bakterien regnes derfor ikke som fødevarebåren. Der er ikke kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA-bakterie via fødevarer. Der er derfor ingen risiko forbundet med at spise kød med bakterien – heller ikke fra svin skriver FVST (2016b). I nyere artikler skriver FVST, at man bør opretholde en god køkkenhygiejne (FVST, 2017a)
Smitter MRSA gennem kød?
Det skal dog understreges, at der tilbage i sep. 2014 blev foretaget en lille stikprøveundersøgelse på 100 pakker kød indkøbt i 16 supermarkeder i 32 byer i syd- og sønderjylland. Det var Tv-Syd, der stod for undersøgelsesdesignet og prøver blev undersøgt af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Resultatet viste, at hver femte pakke svinekød indeholdte MRSA-bakterier (Information, 2014).
En nyere undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet i samarbejde med produktionsselskabet Doc Eye og Tv2 (2015) tester 9 pakker med økologisk svinekød og 16 pakker med traditionel svinekød og alle stikprøver af kødet er indkøbt i 10 forskellige butikker. Undersøgelsens formål er at afdække forekomsten af MRSA i hhv. økologisk og traditionel svinekød. Resultatet er at 1/3 af det økologiske kød og en 1/3 af det ikke økologiske traditionelle svinekød faktisk indeholder Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus. Så det var ikke muligt i denne undersøgelse at påvise en konkret forskel på forekomst af MRSA i de to typer af svinekød: økologisk vs. ikke økologisk (ibid, 2015).
Det smitter ikke gennem kød
Overlæge Henrik Vest fra Hvidovre hospitals Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus videncenter udtaler og konkluderer dog “at kød med MRSA-bakterier ikke er en smittevej, der betyder noget mht. smitte med MRSA” i et interview med DR Madmagasinet (2015). Så samlet er det vores vurdering at risikoen ikke er dokumenteret betydeligt, men derfor bør vi som forbrugere naturligvis altid være opmærksom på altid at håndtere og tilberede kødet hygiejnisk og sørge for at gennemstege kødet.
Det smitter gennem kød
Selvom FVST (2016b) understreger at, der ingen risiko er for smitte, så gives der allerede råd fra øvrige eksperter til hvorledes en eventuel hypotetisk smitte kan forebygges. Yvonne Agersø fra Fødevareinstituttet siger til Tv2 (2014) “at, der er en smittevej, når man håndterer kødet. Eks. hvis man har et sår eller skærer sig i hånden, og der er kød med MRSA-bakterier på kniven“. Hun fortæller endvidere at “der er en risiko for at blive smittet, når du håndterer kødet. Smittevejen er typisk, når kødet tilberedes, og derfor skal man sørge for at have en høj køkkenhygiejne” siger hun til Tv2.dk (2014).
Dertil beretter Ingeniøren (2014) om at myndighedernes udmelding om at Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus-bakterier ikke smitter gennem fødevarer ikke holder vand. Fire patienter har fået konstateret MRSA-bakterier i kroppen og det mistænkes at de har erhvervet sig smitte gennem tilberedning af udenlandske kyllinger eller kalkuner med MRSA. Dertil skriver Ingeniøren (2014) at “Professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet mener, at den mest sandsynlige forklaring er smitte via fødevarer”.
Symptomer på MRSA
En infektion med Svine-MRSA giver samme symptomer som en infektion med ordinære stafylokokker, og dette resulterer i betændte sår, bylder, urinvejsinfektion eller i værste fald symtomer på osteomyelitis eller sepsis (Sundhed.dk, 2014). Osteomyelitis er en infektion af knogler og sygdommen forekommer hyppigst hos børn eller unge voksne (Lægehåndbogen, 2014a). Sepsis medfører en inflammatorisk reaktion på mikroorganismer, som eks. øget hjertefrekvens, øget respirationsfrekvens m.fl. (Lægehåndbogen, 2014b).
.
DEN STORE TEST AF HÅNDHYGIEJNE
Klik og se vores video, hvor vi tester, hvor effektivt det er at vaske fingre på en lang række forskellige måder. Dertil præsenterer vi hygiejnen fra personer med korte og lange negle.
Klik og hop til artiklen med vores video med den store hygiejnetest >>
.
Forebyggelse og God håndhygiejne
Ud fra ovenstående analyser, så anbefaler vi en almen god køkkenhygiejne for at eliminere en eventuel “hypotetisk risiko” for smitte fra kød, der er dog jf. FVST (2016b) ikke set konkrete eksempler endnu. Her en gennemgang af de almene gode hygiejneråd ved tilberedning af mad, herunder kød.
1. Oprethold en god køkkenhygiejne.
2. Vask hænder både før, under og efter tilberedning af kød.
3. Sørg for at dine knive, skærebrætter, tagredskaber og hvad du ellers anvender i køkkenet til tilberedning af kød vaskes grundigt efter anvendelse – ligesom håndtering af kød generelt.
4. Gennemsteg altid dit hakket og skåret kød til en centrumtemperatur på 75 grader celsius. Hele stege skal ramme en centrumtemperatur på 65 grader celsius.
5. Sørg altid for en grundig rengøring af køkkenet.
6. Anvend altid to tagredskaber og to serveringsfade til håndtering af råt og tilberedt kød.
7. 3-timers reglen: Nedkøl opvarmede madvarer fra 65 grader celsius til mindre end 10 grader celsius på mindre end 3 timer.
.
DEN STORE TEST AF HÅNDHYGIEJNE
Klik og se vores video, hvor vi tester, hvor effektivt det er at vaske fingre på en lang række forskellige måder. Dertil præsenterer vi hygiejnen fra personer med korte og lange negle.
Klik og hop til artiklen med vores video med den store hygiejnetest >>
.
Bliver man syg af Svine-MRSA?
Man bliver ikke nødvendigvis syg af at være smittet med Svine-MRSA, hvis man blot er inficeret på hudoverfladen eller i næsen (FVST, 2016a). Raske personer har lille risiko for at blive smittet. SSI (2016a) fremhæver at det er mest risikabelt ved operation, herunder smitte gennem åbne sår.
I henhold til FVST (2016b) og SST (2012) fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen (SST, 2012) ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor bakterien er påvist.
.
Statistik på MRSA – Hvor mange smittes med MRSA?
Tallene fra 2013 viser at 2103 mennesker blev smittet med Svine-MRSA CC398 (SSI, 2017). 30-40 % af de smittede fik infektioner med bakterien (FVST, 2016a). I 2019 er der registreret 3663 smittede med MRSA-bakterier, men i 2020 faldt niveauet kraftigt til 2888 (SSI, 2021), og det er positivt.
Så samlet set er det vores vurdering, at den høje hygiejne i Corona-året (år 2020) har haft en vildt god og positiv effekt på antallet af infektionstilfælde, som er reduceret for en lang række bakterielle mikroorganismer i 2020.
Figur 1. Registrerede infektionstilfælde med MRSA (SSI, 2021).
.
Behandling af MRSA – Resistens overfor penicillin
MRSA (Svine-MRSA også benævnt MRSA-CC398) er modstandsdygtige overfor penicillin, dvs. får man en husdyr-MRSA-infektion, så skal den behandles med en special antibiotika (FVST, 2016a). Dertil kan vand og sæbe være tilstrækkeligt til at behandle overfladiske hudinfektioner. Ved alvorlige infektioner skal man søge læge og valget af den rette antibiotika afhænger af en analyse af hvilke type stafylokok, der har givet anledning til infektionen. Behandlingen klares med en special antibiotika eller en salve, der kan dog være tilfælde, hvor bylder skal opereres væk (SSI, 2016a).
.
Klik og find dine nye bøger her >>.
.
Litteratur
DR Madmagasinet (2015). Interview med overlæge Henrik Vest. [Citeret d. 4. mar. 2015]. Link: http://www.dr.dk/tv/se/madmagasinet-bitz-frisk/madmagasinet-18#!/13:08
Forbrugerrådet (2015) Produktionsselskabet Doc Eye og Tv2. Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste – se med før du handler. Link: http://play.tv2.dk/programmer/magasiner/serier/spiegelhauer-i-forbrugernes-tjeneste/se-med-foer-du-handler-105469/
FVST (2016a). Leksikon MRSA_. [Citeret feb. 2016].
FVST (2016b). Sådan undgår du at blive syg af husdyr-MRSA.
Link: foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan-undgaar-du-at-blive-syg-af-husdyr-MRSA.aspx, linket duer ikke mere.
FVST (2017a). Værd at vide om MRSA.
Link: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx
Information (2014). Hver femte pakke svinekød indeholder MRSA_bakterier. [Citeret d. 4. mar. 2015]. Link: http://www.information.dk/telegram/510553
Ingeniøren (2014). Forskere: Myndighederne vildleder – MRSA_kan smitte gennem kød. [Citeret d. 26. sep. 2014]. Link: http://ing.dk/artikel/forskere-myndighederne-vildleder-mrsa-kan-smitte-gennem-koed-170883
Kirkegaard, E. og Hansen, P. V. (2005). Levnedsmiddelhygiejne. 5. ed. Borgen, 2005, s. 23-24, 40-43.
Lægehåndbogen (2014a). Osteomyelitis. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/osteomyelitis/
Lægehåndbogen (2014b). Osteomyelitis. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/osteomyelitis/
SST (2012). Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA_. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/11nov/MRSAvejl2udg.pdf
SSI (2016a). Sygdomsleksikon – Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA_) [Citeret d. feb. 2016]. Link: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/M/Methicillin%20resistente%20Staphylococcus%20aureus.aspx
SSI (2017). MRSA, Laboratorieanmeldelsespligtige sygdomme [Citeret d. 21. apr. 2017]. Link: SSI.dk søgeord som Smitteberedska, Sygdomsovervågning og Sygdomsdata
SSI (2019). MRSA laboratorieanmeldelsespligtige sygdomme 2007 til 2018. [Citeret mar. 2019]. Link: SSI.dk Overvågning i tal, grafer og kort.
Sundhed.dk. MRSA Region Hovedstaden – praksisinformation. [Citeret d. 25. sep. 2014].
Tv2.dk (2014). Ekspert: Sådan holder du svinebakterien ude af hjemmet [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-09-24-ekspert-saadan-holder-du-svinebakterien-ude-af-hjemmet
Salmonella
Salmonella er en tarmbakterie hos mennesker og forekommer i forskellige former for kød fra dyr.
Klik og læs vores artikel om salmonella her >>
Campylobacter
Klik her og læs vores artikel om Campylobacter >>
Bacillus og Bacillus cereus
Én af de øvrige jordbakterier fra jord og grønt i køkkenet er Bacillus og Bacillus cereus.
Klik og læs vores artikel om Bacillus og Bacillus cereus her >>
Klik og find dine nye bøger her >>.
FAQ: Om bakterien MRSA
MRSA er en stafylokokbakterie, der har erhvervet sig et resistent gen benævnt “mecA-genet”. Opbygningsmæssigt er de små ubevægelige kokker. De er gram positive (gram+), fakultativt anaerobe, men de vokser bedst under aerobe forhold. Stafylokokker er derfor mesofile. De vokser ved temperaturer mellem 6 til 45 oC, med et optimum på 37 oC.
En infektion med Svine-MRSA giver samme symptomer som en infektion med øvrige stafylokokker, såsom: betændte sår, bylder, urinvejsinfektion og i værste fald symtomer på osteomyelitis eller sepsis. Osteomyelitis er en infektion af knogler. Sepsis medfører øget hjertefrekvens, øget respirationsfrekvens m.fl. Kontakt altid egen læge, hvis du har symptomer på sygdom.
Stafylokokker er almindeligt udbredt hos både mennesker, dyr og omgivelser. Traditionelt er bakteriegruppen stafylokokker inddelt i to grupper: de hvide og gule. De “hvide stafylokokker” er en naturlig del af vores hudflora og giver normalt ikke anledning til sygdom. De ”gule stafylokokker (S. aureus)”, kan hypotetisk give anledning til en infektion såsom almindelige betændelser til blodforgiftning.
.