Indhold
Blæk fra kugle- og spritpenne, tusch og blækpatroner – koncentreret denatureret sprit, 99 % isopropylalkohol eller salmiakspiritus
Fjern blæk. Pletter af blæk fra kugle- og spritpenne fjernes ved brug af en koncentreret denatureret sprit eller en opløsning af 99 % Isopropylalkohol (99 % isopropanol). Er det en plet med vandbaseret blæk, se pletfjerning af vandbaseret blæk nedenunder denne beskrivelse.
.
.
Spritbaseret blæk
Start med at undersøg om det blæk, der er spildt er vand- eller spritbaseret..
.
Vi gør opmærksom på at al håndtering af råd fra denne hjemmeside altid er på eget ansvar.
.
TØJ – Fjern pletter med blæk fra tøj
NB: Læs sikkerhedsinstruktion nederst.
Pletter af blæk fra kugle- og spritpenne er svære at fjerne. Pletterne fjernes eller mindskes fra tøj med denatureret sprit, der er den mest effektive løsning til at fjerne pletter af blæk fra kugle- eller spritpenne. Bemærk at fjernelse af blæk kræver gentagne behandlinger med sprit. Tilsæt indledningsvis opløsningen et sted, hvor det ikke betyder noget, for at sikre at materialet med pletterne kan tåle opløsningen af denatureret sprit. Kom denatureret sprit på en klud og gnid på pletterne og skyl efter med koldt vand og vask tøjet efter anbefalingerne på vaskeanvisningerne. Gentag behandlingen indtil pletterne er fjernet eller mindsket mest muligt.
.
Det gamle husråd om, hvordan man fjerner blæk
Alternativt kan blæk fra kuglepenne fjernes eller mindskes med håndlun varm mælk. Lun ½ liter mælk til den er håndlun mælken må ikke koge. Gnid blækpletterne ind i håndlun varm mælk og lad det stå i blød et par timer til et halvt døgns tid. Gnid blækpletterne godt ind i mælken og brus tøjet rent for mælk med lunkent vand. Gentag behandlingen en ekstra gang og vask tøjet efter vaskeanvisningerne.
Klik her for at se udvalget af blækpatroner >>
.
MØBLER OG GULVTÆPPER – Fjern pletter med blæk fra møbler og gulvtæpper
NB: Læs sikkerhedsinstruktion nederst.
Pletter af blæk fra kugle- og spritpenne, samt blækpatroner er svære at fjerne. Pletterne fjernes eller mindskes fra møbler eller gulvtæpper med denatureret sprit, der er den mest effektive løsning til at fjerne pletter af blæk fra kugle- eller spritpenne. Tilsæt indledningsvis opløsningen et sted, hvor det ikke betyder noget, for at sikre at materialet med pletterne kan tåle opløsningen af denatureret sprit. Kom denatureret sprit på en klud og gnid på pletterne. Pas på ikke at gennemvæde møblet eller gulvtæppet for meget. Dub spritten af med koldt vand. Gentag behandlingen indtil pletterne er fjernet eller mindsket mest muligt.
* Anvend opløsningen af denatureret sprit eller isopropylakohol et ventileret sted og undgå indånding af dampe og benyt gummihandsker af butyl- eller nitrilgummi ved håndtering af hhv. isopropylakohol og denatureret sprit (93 % alkohol).
* Opbevar opløsningen af denatureret sprit eller isopropylakohol i en tæt lukket beholder og utilgængeligt for børn.
* Vær opmærksom på at opløsningsmidlerne denatureret sprit eller isopropylakohol er meget brandfarlige og læs altid vejledningen på emballagen inden anvendelse.
* Salmiak er stærkt ætsende, hvilket fjerner al fedt fra huden og i værste fald kan medføre åbne sår. Læs altid vejledningen på emballagen inden anvendelse. Brug opløsningen et ventileret sted og undgå indånding af dampe og benyt gummihandsker, som naturgummi (latex)-, neopren-, nitril- eller vinylhandsker, ved håndtering af salmiakspiritus.
* Opbevar rester af de anvendte organiske opløsningsmidler som denatureret sprit, isopropylalkohol eller salmiakspiritus i hver deres tæt lukkede beholdere og utilgængeligt for børn. Aflever resterne af de brugte opløsninger på genbrugsstationen eller når der indsamles kemisk affald i lokalområdet.
Klik her for at se udvalget af blækpatroner >>
.
.
Vandbaseret blæk
Start med at undersøg om det blæk, der er spildt er vand- eller spritbaseret. Er pletten spritbaseret, se guiden ovenfor..
.
TØJ
NB: Læs sikkerhedsinstruktion nederst.
Vandbaseret blæk fjernes let fra tøj ved at vaske tøjet i vaskemaskinen efter anbefalingerne på vaskeanvisningerne. Er pletterne stadig ikke fjernet anvendes salmiakspiritus (8 %). Hæld 1,5 dl vand i en kop, tilsæt 0,5 spiseske salmiakspiritus. Du kan også anvende 3-dobbelt salmiak spiritus, der skal du blot fortynde opløsningen en anelse mere. Hæld 0,5 dl. 3-dobbelt salmiakspiritus i en kop og tilsæt 0,5 spiseske salmiakspiritus og fugt pletterne på tøjet med opløsningen af salmiakspiritus med en klud. Skyl tøjet i koldt vand og vask tøjet i vaskemaskinen efter anbefalingerne på vaskeanvisningerne. Gentag behandlingen indtil pletterne er væk.
Vandbaseret tusch fjernes let fra møbler og gulvtæpper tøj ved anvendelse af salmiakspiritus. Hæld 1,5 dl vand i en kop, tilsæt 0,5 spiseske salmiakspiritus (8 %). Du kan også anvende 3-dobbelt salmiak spiritus, der skal du blot fortynde opløsningen en anelse mere. Hæld 0,5 dl. 3-dobbelt salmiakspiritus i en kop og tilsæt 0,5 spiseske salmiakspiritus. Tilsæt indledningsvis opløsningen et sted, hvor det ikke betyder noget, for at sikre at materialet med pletterne kan tåle opløsningen af salmiakspiritus. Kom opløsningen med vand og salmiakspiritus på en klud og dub på pletterne. Pas på ikke at gennemvæde møblet eller gulvtæppet for meget. Dub salmiakopløsningen af med koldt vand. Gentag behandlingen indtil pletterne er væk. Klik og bestil salmiakspiritus her >>
* Salmiak er stærkt ætsende, hvilket fjerner al fedt fra huden og i værste fald medfører åbne sår. Læs altid vejledningen på emballagen inden anvendelse.
* Brug opløsningen et ventileret sted og undgå indånding af dampe.
* Benyt gummihandsker, som naturgummi (latex)-, neopren-, nitril- eller vinylhandsker, ved håndtering af salmiakspiritus.
Fjern ansigtsmaling