Indhold
Rengøring af termokande, te- og kaffekande eller te- og kaffetermokande kan være nødvendigt, når der drikkes te eller kaffe. Termokanden opnår over tid opnå en farve med små brune pletter på indersiden af termokanden. Ydersiden rammes også af pletter, der kræver en grundig rengøring. Specielt de hvide termokander kan nemt efter mange år i køkkenskabet blive misfarvet og gule. Vi giver et par gode råd til, hvordan du bedst fjerner disse pletter, og frisker din termokande godt op.
Vi gør opmærksom på at al håndtering af råd fra denne hjemmeside altid er på eget ansvar.
.
Rengøring af termokande indeni – de brune pletter
De brune pletter indeni din termokande til kaffe eller te er ikke overraskende spor fra de brunfarvede kaffe- eller teforbindelser efter tømning af kandevis af god kaffe eller te, hvad enten det er i privaten eller i firmaet. Klik her og læs, hvad der gemmer sig i de brune pletter med te >>
Hæld ca. to til fire teskefulde bagepulver ned i termokanden tilsæt ca. ½ liter kogende vand. Nu syder og bobler det. Lad opløsningen stå lidt i blød. Skrub din termokande godt efter med en opvaskebørste og gentag behandlingen, hvis ikke alle pletterne er forsvundet.
.
Læs vores gode hygiejneråd, rengøringsråd og behandling af pletter i vores rengøringsbog: Håndbog i praktisk hjælp >>
Håndbog i praktisk hjælp af rengøringsekspert Michael René En bog om hygiejne, fødevarekvalitet med masser af rengørings- og pletfjerningsråd til hjemmet.
Du får 57 rengøringsguides til lokationer i hjemmet, samt 47 pletfjerningsguides. Klik, køb og læs mere >>
.
.
E-bogen af “Håndbog i praktisk hjælp” af rengøringsekspert Michael René Samme bog som ovenstående bare leveret direkte i din indbakke som en elektronisk bog.
.
.
Rengøring af termokande udenpå – de gule pletter
Gule misfarvninger udenpå din hvide termokande er misfarvninger, der kan fjernes på mange forskellige måder, så din kande bliver hvid igen. Der skal dog bruges en del del knofedt, men det er arbejdet værd. Vi har valgt at give opskriften på, hvordan du kan opløse den gule farve, der er kommet med tiden udenpå din hvide termokande.
Du kan bruge mange former for sæbe, men her får du opskriften på behandling med brun sæbe. Du skal bruge husholdningsfilm, brun sæbe, blød nylonsvamp, rengøringshandsker og lunt vand. Start med at vaske din termokande godt af i opvaskemiddel med en almindelig opvaskebørste, skyl kanden efter og tag latexhandsker på og sæb din termokande godt ind i krystalsæbe og rul termokanden ind i husholdningsfilm, og lad den stå i blød til dagen efter.
Tag rengøringshandsker på igen og skrub grundigt på overfladen af din termokande med en blød nylonsvamp, der er sæbet ind og har stået i blød med brun krystalsæbe natten over. Gentag behandlingen og vask termokanden grundigt. Vi må understrege, at der skal bruges en hel del knofedt og masser af energi for at få den gule farve af, men det er forsøget værd.
Har du behov for en ny termokande, så klik se et udvalg af termokander her >>
Hvad består brune tepletter af?
Klik og læs vores præsentation af, hvilken kemi, der gemmer sig i de brune tepletter >>
Vi introducerer dig også for kemien i, hvorfor bagepulver er så magisk.
Fjern pletter med kaffe
Klik og læs vores artikel og se vores video med, hvordan du opløser pletter med kaffe >>
FAQ: Rengøring af termokander
Vask ydersiden af din termokande godt af i opvaskemiddel med en almindelig opvaskebørste, skyl kanden efter og tag latexhandsker på og sæb din termokande godt ind i krystalsæbe og rul termokanden ind i husholdningsfilm og lad den stå i blød til dagen efter. Vask overfladen af din termokande med en blød nylonsvamp og skyl efter.