Indhold
Hvad er forskellen på vinygulve og linoleumsgulve?
Vinylgulve er produceret af PVC (polyvinylchlorid) videnskaben bag PVC havde 100 års jubilæum tilbage i 2013, og PVC har været anvendt til bunkevis af øvrige materialer ud over vinylgulve i vores dagligdag siden det store markedsmæssige og teknologiske gennembrud i slutningen af 1960’erne. PVC anvendes både til tagrender, rutchebaner og meget andet. Et vinylgulv er typisk blankt i overfladen og har ofte en lidt kortere holdbarhed sammenlignet med linoleumsgulve.
Linoleum er et oliebaseret produkt, der som navnet antyder kan være fremstillet af linolie, men også af øvrige organiske produkter. Linoleum kan godt blive lidt mat at se på, når det bliver anvendt, hvilket skyldes at den olieret overflade dels oxideres og slides af. Linoleum kræver derfor rengøring og pleje for at holde sig flot. Linoleumsgulve anvendes også som belægning til både borde, gulve og meget andet.
.
Rengøring af Linoleumsgulve
Vask af linoleumsgulve kan klares med mange forskellige rengøringsmidler, det væsentligste er at overfladen på gulvet bliver mættet med sæbelud eller et andet vaskeplejemiddel. Ud over en afvaskning af gulvet kan en efterbehandling af dit gulv forlænge levetiden af linoleumsgulvet.
Til afvaskning kan bl.a. anvendes specifikke universalrengøringsprodukter eller specifikke brune sæbeopløsninger med plejemidler inkorporeret. Vær opmærksom på at det ikke er alle universalrengøringsmidler eller brune sæber, der er velegnet til vask af linoleumsgulve. Dobbeltjek altid produktet ved enten at læse sikkerhedsdatabladet online hos producenten eller læs på rengøringsmidlet og evaluer kritisk om den valgte sæbe kan anvendes til linoleumsgulve.
Når gulvet er vasket kan gulvet efterbehandles efter behov med linolie, kokosolie og/eller øvrige plejemidler. Læs endvidere vores gode uddybende råd om vask og pleje af linoleumsgulve i vores bog.
.
Vi gør opmærksom på at al håndtering af råd fra denne hjemmeside altid er på eget ansvar.
.
Rengøring af Vinylgulve
Vinylgulve kræver ligesom linoleum også både rengøring og pleje. Læs de gode uddybende råd om vask og pleje af både linoleumsgulve og vinylgulve i vores bog:
.
Michael René. Håndbog i praktisk hjælp – Livet er for kort til nullermænd og dårlig mad, 1. ed. Gyldendal Akademisk 2010, ISBN: 9788762810235 Læs mere >>
.
.
Udskiftning af gulve
Hvis du skal have skiftet dit gulv enten på arbejdet eller derhjemme, så evaluer om der er behov for at medtænke sikkerhedsgulve og skridsikre løsninger.
“Glatte gulve i hjemmet og på arbejdspladsen øger risikoen for farlige situationer og faldulykker. Et af de mest effektive midler til at mindske denne type risiko er skridsikre gulve” (artikeldatabasen.dk, 2013).
Skridsikre gulve er ifølge statslige og kommunale organisationer centralt i kampen for at mindske antallet af faldulykker – både derhjemme og på arbejdspladsen. Begge steder er glatte gulve en stor årsag til, at der rundt om på landets skadestuer hvert år registreres omkring 30.000 faldulykker. Det betyder, at netop faldulykker er den hyppigst forekommende ulykke og udgør op mod en sjettedel af alle registrerede ulykker (artikeldatabasen.dk, 2013).
.
Klik og find dine bøger og bestsellere på Saxo.com >>
.
.
For at præcisere faldulykker nærmere, herunder såvel lodret og vandret fald som støden imod, kollision med (genstand), så udgør de 29 % af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2012 (Arbejdstilsynet sep. 2013).
Uheldene finder ofte sted, hvis gulvet er blevet glat på grund af for eksempel spildt vand eller olie, hvilket forekommer i arbejdsrum eller køkkener. Ifølge Arbejdstilsynet er en del af løsningen på dette problem at montere et skridsikkert gulv. Arbejdstilsynet (At-vejledning A.1.6, feb. 2002) skriver flg. i en vejledning på sin hjemmeside:
“Alvorligheden af ulykkerne spænder fra knubs til voldsommere læsioner, især hvis man rammer en skarp kant i faldet eller i øvrigt falder uheldigt. Arbejdsmiljøreglerne kræver, at gulvbelægningen – herunder dens hårdhed og skridsikkerhed – skal være egnet til det arbejde, der udføres i arbejdsrummet”.
“Gulvbelægningen bør have en høj skridfasthed, hvis der er risiko for at spilde væske og fedt. Skridfasthed vil sige, at belægningen giver stor friktion i forhold til skosålerne. Der er ikke standarder for belægningers skridfasthed, men der findes gulvbelægninger, som både har en høj skridfasthed og som samtidig er rengøringsvenlige. Det er også muligt at efterbehandle eksisterende klinke- og flisebelægninger, så de får en højere skridfasthed”.
.
,
Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>
.
Klik og få tilbud på montering af et nyt linoleumsgulv her >>.
.
Når du køber og monterer et nyt gulv, så er det en god idé at spørge ind til, hvor skridsikkert dit nye gulv er samt, hvordan du vedligeholder og fastholder en hvis grad af skridsikkerhed på dit gulv nu og ud i fremtiden. Skridsikkerhed er et af nøgleordene for Komiteen for Sundhedsoplysning, der i rapporten “8 Anbefalinger til forebyggelse af Ældres Faldulykker” kortlægger de faktorer, der øger risikoen for fald hos ældre (Sund By Netværket, 2010). Komiteen fokuserer på, at manglende skridsikkerhed i ældres foretrukne fodtøj kan være en medvirkende årsag til fald hos de ældre.
Den samme melding høres hos blandt andet Viborg Kommune, der på sin hjemmeside anbefaler, at ældre går i skridsikkert fodtøj for at undgå faldulykker (Viborg kommune, jun. 2013).
Der findes også andre løsninger som du også selv kan iværksætte. Du kan optimere dit gulv og montere moderne skridsikre underlag, som kombinerer komfort med stor sikkerhed. Det er langt fra kun Arbejdstilsynet, Viborg Kommune og Komiteen for Sundhedsoplysning, der fokuserer på skridsikkerhed. Der findes et væld af skriv, vejledninger, udgivelser og råd, som oplyser om hvordan du bedst muligt kan minimere risikoen for faldulykker. Du kan med fordel montere gulve, der er skridsikre.
.
Hvorfor vælge gummigulve?
Gummigulve er en af de valgmuligheder, du har for gulvbelægning. Så spørgsmålet er, hvorfor man skal vælge et gummigulv frem for andre typer gulvbelægning?
Gulvene er langtidsholdbare og modstandsdygtige over for de fleste ting, du kan udsætte et gulv for – inkl. stød og ridser, der ellers ville opstå i andre typer gulvbelægninger. Det er med til at gøre det nemt at bevarer udseendet og forlænger levetiden af gulvet, og gummi er derfor også en kosteffektiv gulvbelægning.
Gummigulve har en høj grad af komfort. Gummi er elastisk, hvilket gør gulvet behageligt at gå på. Det er mere eftergivent, og det er kvalitet, der også er godt i børnehaver eller andre institutioner, hvor det må forventes, at der både vil være risiko for, at brugerne falder og slår sig fra tid til anden.
En yderligere fordel ved gummigulve i institution er, at det giver en blødere lyd fra aktiviteterne på gulvet. For at opnå den optimale lyddæmpning skal det dog stadig anvendes sammen med korkment eller lignende under gulvet.
Samlet er gummi en nem overflade at vedligeholde, hvilket, sammen med de lyddæmpende kvaliteter gør det til et ideelt valg til sportshaller, fritidscentre og lignende miljøer, samt steder, som er udsat for konstant gangtrafik som for eksempel skoler, biblioteker, kontorer og detailvirksomheder.
Håndstøvsuger |
Gulvklud |
Gulvmoppe med spand |
Vådrum, der blandt andet tæller baderum og storkøkkener samt WC-rum, bryggers og laboratorium, er et andet sted, hvor gummigulve fungerer godt.
Bygningreglementet for vådrum fra Energistyrelsen (2013) slår fast at vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav:
“Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum”.
Her kan gulve lavet af skridsikkert gummi være en velegnet løsning, da det som materiale er godt til at stå imod både fugtpåvirkninger samt mekaniske og almene kemiske påvirkninger.
.
Litteratur
Arbejdstilsynet sep. 2013. Anmeldte arbejdsulykker 2007 – 2012, Årsopgørelse 2012, s. 11. Arbejdstilsynet. ISBN nr. 87-7534-623-0
At-vejledning A.1.6 Feb. 2002. Faldrisiko på gulv. Vejledning om forebyggelse af fald på gulv. Arbejdstilsynets hjemmeside citeret d. 28. feb. 2014
Energistyrelsen 2013. Byggerelementet 01.01 2013. Kap. 4. Konstruktioner, afsnit 4.6. Fugt og holdbarhed stk. 1
Sund By Netværket. 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker − den gode kommunale model © 1. udgave, 1. oplag, 2010. ISBN (trykt version): 978-87993424-1-9. ISBN (elektronisk version): 978-87993424-2-6
Viborg kommune, jun 2013. Gode hverdagsvaner – Seniorer og Pensionister
mindst lige så godt om ikke bedre sammenlignet med de almindelige klude i markedet (fra firmaet Homebrand, Yennora. NSW), der ikke er fiberklude?
,
Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>
.
.