Site icon Fjern pletter på Pletvæk.dk

Regler for mærkning af vaske- og rengøringsmidler

Indhold

Der er et væld af regler for mærkning af rengøringsmidler. Umiddelbart er der tre helt oplagte EU-forordninger som er væsentlige at have indblik i for at forstå, hvorfor rengøringsmidler er mærket mere sparsomt sammenlignet med fødevarer, som har en meget detaljeret varedeklaration. De tre forordninger er hhv. CLP, REACH og Detergentforordningen.

Video: Hvordan skal rengøringsmidler mærkes – Hvad siger lovgivningen?

I nedenstående video præsenteres vores test og forsøg af opvaskemidler, hvor vi også præsenterer lovgivningen for mærkning af rengøringsmidler. Dertil får du et indblik i, hvilken kemi der er i dine opvaskemidler. Videoen er i to udgaver den korte forbrugerversion og en lidt længere teknisk præsentation.

Den korte udgave (12 min)

.

Afsløring: identiske opvaskemidler i forskellig emballage – Se den udvidet udgave…!

Hvad siger lovgivningen?

Hvilke kemi/ingredienser er der i dine opvaskemidler?

Den udvidet udgave (22 min)

.

CLP-forordningen og mærkning af rengøringsmidler

CLP står for klassificering, etikettering og emballage af et vaske-og rengøringsmiddel. CLP = Classification, Labelling and Packaging of chemicals. CLP-forordningen styrer kort fortalt, det producenten skal angive, hvis dit rengøringsmiddel er faremærket. Dvs. den præciserer detaljer og krav til den mærkning, der skal fremgå af dit rengøringsmiddel. Dvs. angivelse af faresymbol, advarsel, risikovurdering for, hvad du skal gøre, hvis du får rengøringsmidlet i øjnene, eller hvis du kommer til at drikke det ved et uheld  o.lign. (CLP-Forordning, 2008).

REACH-forordningen og mærkning af rengøringsmidler

REACH er det der populært sagt kaldes for “godkendelsesforordningen”. REACH er en forkortelse Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances. Det betyder at hvis en producent ønsker at anvende et nyt kemikalie i sit rengøringsmiddel, så skal det være godkendt af EU’s Kemikalieagentur, så det ikke er til skade for din sundhed (REACH-forordningen, 2004).

.

Detergentforordningen og mærkning af rengøringsmidler

Detergentforordningen stiller en række krav til producenterne for mærkning af vaske- og rengøringsmidler, som markedsføres og sælges til dig som forbruger. Kravene ligner meget kravene til mærkning af fødevarer. Her er et sammendrag af visse krav, der er nævnt i detergentforordningen.

.

Letlæselige bogstaver

1. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med letlæselige, uforgængelige og synlige bogstaver. Det betyder at nedenstående punkter på deklarationen i praksis skal være læsbar af dig som kunde.

.

Navn og handelsnavn

2. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med produktets navn og handelsnavn.

.

Kontaktoplysninger

3. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med adresse, telefonnummer og oplysninger, så læger kan opsøge mere uddybende information om produktets indholdsstoffer, som eks. mailadresse, hjemmeside o.lign., hvorfra læger kan rekvirere information om kemiske indholdsstoffer i produktet.

Producenter og importører af vaske- og rengøringsmidler, skal efter anmodning straks og gratis stille et datablad med alle indholdsstoffer til rådighed for lægefagligt personale og nationale myndigheder.

Skulle den hypotetiske situation opstå, hvor du og din læge er i tvivl om en eventuelt udviklet allergi er opstået på basis af kontakt med et specifikt rengøringsmiddel, så beskrives muligheden for at din læge kan anmode om en fuldstændig fortegnelse over indholdsstoffer i et givent rengøringsmiddel for en nærmere undersøgelse af årsagssammenhæng mellem allergi og kemien i et produkt i detergentforordningen, 2004, jf. citat:

”Lægeligt personale bør efter anmodning kunne få en fuldstændig fortegnelse fra fabrikanten over alle indholdstofferne i et vaske- og rengøringsmiddel, således at det kan undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem udvikling af en allergisk reaktion og eksponering for et bestemt kemisk stof” (Detergentforordningen, 2004, side 3 punkt 25).

Klik og find din bestseller her >>

.

.

Doseringsanvisning

4. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med doseringsanvisninger, hvor forbrugeren vejledes i at fortynde produktet korrekt.

.

Information om indholdsstoffer

5. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med information over alle produktets indholdsstoffer enten på selve produktet eller en henvisning til en hjemmesideadresse, hvor forbrugeren kan orientere sig.

.

Skal deklareres uanset koncentration

6. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med hhv. konserveringsmidler, desinfektionsmidler, enzymeroptisk hvidt og parfume på emballagen uanset koncentration af de enkelte indholdsstoffer.

.

Allergifremkaldende stoffer

7. Vaske- og rengøringsmidlet skal være deklareret med allergifremkaldende parfumestoffer, der er vurderet allergifremkaldende af den videnskabelige komite for kosmetiske produkter (SCCP). Deklarationen skal fremgå af emballagen med specifikt navn, hvis koncentrationen er større end 0,01 vægtprocent.

.

Klik og se udvalget af luksus håndsæber her >> .

.

Procentmæssig angivelse af indholdsstoffer

8. Dertil tillægger forordningens bilag VII bl.a. regler for deklaration af indholdsstoffer i vægtprocentintervaller, som angivet her:

— under 5 %
— 5 % eller derover, men under 15 %
— 15 % eller derover, men under 30 %
— 30 % eller derover

Her listen over indholdsstoffer, der skal deklareres i vægtprocentintervaller, hvis de forekommer i en koncentration på over 0,2 vægtprocent: fosfater (figur 1), fosfonater, anioniske overfladeaktive stoffer, kationiske overfladeaktive stoffer, amfotere overfladeaktive stoffer, nonioniske overfladeaktive stoffer, iltbaserede blegemidler, blegemidler med klor, EDTA og salte heraf, NTA (natriumsalt af nitrilotrieddikesyre) og salte heraf, phenoler og halogenerede phenoler, paradichlorbenzen, aromatiske kulbrinter, alifatiske kulbrinter, halogenerede kulbrinter, sæbe, zeolit og polycarboxylater.

Figur 1. Forbud mod fosfater i tekstilvaskemidler til forbrugere (Miljøministeriet, 2014).

.

Virksomheden er ansvarlig

9. Virksomheden, der er ansvarlig for mærkning må kende alle indholdsstoffer i de råvarer, han modtager fra sin leverandør. Indeholder et stof æteriske olier, skal de vurderer om disse olier indeholder allergifremkaldende duftstoffer, som eks. limonen i citrusolie o.lign. Dette gælder alle indholdsstoffer.

.

Kemisk klassificering og mærkning

10. Ud over disse 9 ovenstående punkter, så skal reglerne for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter også skal følges.

Klik og find din bestseller her >>

.

Litteratur:

CLP-Forordning, 2008. Klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, CLP 1272/2008, link >>

Detergentforordningen. Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) Nr. 648/2004
af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler, link >>

EU-Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.

Miljøministeriet og miljøstyrelsen. Faktaark:Vaske- og rengøringsmidler (citeret 11. april 2014), link >>

REACH-forordningen 2004. REACH 1907/2006, link >>

Klik og find din bestseller her >>

.

Exit mobile version