Site icon Fjern pletter på Pletvæk.dk

Fjern pletter på sølvtøj – Rens dit sølv nemt

Indhold

Rengøring af sølv – Fjern misfarvninger på sølvtøj – Brug alufolie (sølvpapir) og salt.

Sølvtøj som sølvskeer, sølvknive og meget andet sølv og sølvtøj oxideres naturligt. En oxidation af sølvtøj medfører at det bliver misfarvet sort og brunt af sølvoxid, der kemisk har formlen: Ag2O. Sølv kan også oxideres af svovloxiddampe fra områder nær kysten med meget tang, hvorved der dannes sølvsulfid, på overfladen af sølvtøjet. Sølvsulfid har kemisk formlen: Ag2S. Vi giver her en guide til, hvordan du renser dit sølvtøj nemt.

Vi gør opmærksom på at al håndtering af råd fra denne hjemmeside altid er på eget ansvar.

.

Rengøring af sølv – Teori og spændingsrækken

Begge oxidative misfarvninger af sølvtøjet kan fjernes nemt med sølvpapir (alufolie), varmt vand og salt.

Det kemiske trick ved spændingsrækken er at man tilsætter et mindre ædelt metal i en opløsning med varmt vand og salt sammen med sølvtøjet. Salt sænker overfladespændingen af vandet, som sammen med varmen fra vandet hjælper til med at den kemiske reaktion forløber hurtigere og øger reaktionsvilligheden for opløsningen med aluminiumioner.

Princippet i det der teknisk betegnes som spændingsrækken, jf. figur 1, er at et atom over hydrogen kan reducere et metal under hydrogenatomet, samtidig kan et atom under hydrogen som sølv (Ag) oxidere et metal over hydrogen som eks. aluminium (Al).

Figur 1. Spændingsrækken for metaller.

Sølvioner kan oxidere aluminium og aluminium kan reducere sølv. Konkret reduceres det misfarvet sølv Ag2O (Ag1+) til pænt ædelt sølv (Ag0). Aluminium (Al) oxideres fra aluminiumsfolie (Al0) til Al3+.

Sølv i sølvtøjet er mere ædelt end sølvpapiret, jf. spændingsrækken. Det oxideret sølvtøj lægges på aluminiumsfolien og her sker en omvendt kemisk reaktion, hvor sølv bliver flot igen, mens sølvpapiret vil oxidere.

.

Klik og se et udvalg af smykker her >>

.

Video: Rengøring og rensning af sølvtøj – Den helt store test

Kan man anvende gamle konservesdåser til at rense sølvtøj? Vi tester om det kan lade sig gøre med konservesdåser sammenlignet med anvendelse af alufolie og salt.

Se videoen og få alle de gode råd til at rense dit sølvtøj – kig med herunder:

Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>

.

Rengøring af sølv – fjern misfarvning af sølvtøj, metode til at rense sølv

For at reducere dit misfarvet sølvtøj skal du anvende en plastikbalje, salt, aluminiumsfolie og varmt vand.

1. Kog 1 liter vand.

2. Beklæd din opvaskebalje med stanniol (alufolie) eller placer metalstykker fra dine konservesdåser i din balje – pas på ikke at skære dig (se video nedenfor).

3. Hæld kogende vand i plastikbaljen med alufolie eller dine konservesdåser og tilsæt et par tsk. fulde salt. Opløs saltet i vandet ved at røre rundt med en ske.

4. Kom sølvtøjet ned i baljen og lad det ligge i blød i 2 til 10 minutter. Er sølvtøjet meget oxideret, så lad det ligge iblød lidt længere tid.

5. Tag sølvtøjet op ad baljen, skyl og vask sølvtøjet under rindende vand og opvaskesæbe. Gentag eventuelt behandlingen af sølvet indtil sølvet er blevet pænt.

6. Hæld vandet fra opvaskebaljen ud i vasken, smid sølvpapiret ud og vask baljen af med opvaskesæbe og varmt vand.

7. Lad al aluminiumsfolie og/eller konserves tørre helt.

8. Dagen efter smider dit tørre konserves eller aluminiumsfolie ud til genbrug i en affaldsbeholder til metal-affald.

......

.

Figur 2. Resultat af rensning af sølvtøj.

Sølvtøjet til venstre (Ag) jf. figur 2. er reduceret og renset sammenlignet med udgangspunktet til højre som er det oxideret sølvtøj, som kan være oxideret naturligt til Ag2O (Ag1+) eller alternativt tæt på råden tang og øvrige naturområder med store voluminer med svovloxid i luften, hvor sølvtøjet også kan oxidere til Ag2S.

Læs også flere uddybende råd i vores rengøringsbog: Håndbog i praktisk hjælp – Klik, køb og læs mere >>

   

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
eBOG (pdf)

.

Rengøring af sølv – Miljø og alufolie, pas på miljøet….!

Metoden med alufolie er let, men vi må understrege, at vi alle bør minimere anvendelse af sølvpapir (alufolie), da det som bekendt indeholder metallet Aluminium, som ikke er godt for miljøet. Returner din rene og tørre alufolie uden madrester til genbrugsstationen sammen med leverpostejbakker og andre metaller fra husholdningen som konservesdåser o.lign. det kræver ikke så meget at gøre en ekstra forskel. Du kan også med fordel genanvende alufolie og dine konservesdåser til flere behandlinger af dit sølvtøj.

.

Klik og se et udvalg af smykker her >>

.

VIDEO – Sådan pudser du dit sølvtøj og sådan rengøre du dit sølv nemt

Herunder er vores videoer, der viser dig, hvordan du nemt renser og pudser dit sølvtøj og får rengjort sølvet perfekt. Den første video tester, hvilke metoder til rensning af sølvtøj, som er de bedste. Kan man anvende gamle konservesdåser til at rense sølvtøj? Vi tester om det kan lade sig gøre med konservesdåser sammenlignet med anvendelse af alufolie og salt.

Se videoen og få alle de gode råd til at rense dit sølvtøj – kig med herunder:

Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>

Video nr. 2 er en lidt tyndere video lavet sammen med avisen Politiken med samme pointer som ovenfor:

Exit mobile version