Vær opmærksom, når du udlåner din læbepomade – se hvorfor

Du er ude og spise med venner og veninderne, og du kan mærke af dine læber er knastørre. Du åbner håndtasken for at finde læbepomaden, men den er væk. Gudskelov kan du låne din venindes og aftenen er reddet – eller er den?

lip_balm

Er din veninde smittet med viruspartikler som norovirus, så kan der let gå mellem 24 til 48 timer inden hun viser tegn på infektion og kaster op eller udvikler diarre og i den periode, kan I sagtens nå at hygge jer i byen, og du kan sagtens nå at låne hendes læbepomade flere gange, og så er I begge smittet uden at opdage symptomerne denne hyggelige aften.

.

Læbepomade – Skal du have tørre læber, når du er syg?

Du har selvfølgelig stadig brug for læbepomade selvom, du ligger på langs i sengen med roskildesyge. Det bedste råd er blot at vaske fingre meget grundigt med varmt vand og sæbe. Dernæst smør du læbepomade på din rene finger og lukker tuben og overfører læbepomade til dine læber. Men husk at så snart, du har rørt dine læber og dit spyt, så er der en potentiel risiko for, at du atter kan overføre nye friske viruspartikler til din læbepomade. Så har du brug for flere strøg med læbepomade, så vask fingre mellem hver kontakt med din læbepomade, så minimere du risikoen bedst muligt.

.

.

Norovirus

Norovirus, bedre kendt som roskildesyge, er en hårdfør virus, der medfører akut maveinfektion med diarré og opkast.  Norovirus er meget smitsomt og kun ganske få viruspartikler, mellem 1 til 10, kan være nok til, at du får Roskildesyge.

Norovirus smitter både ved direkte kontakt med personer, der har virus gennem håndtryk, tæt kontakt, kys o.lign. Norovirus smitter også ved indirekte kontakt, hvor smittede personer med mangelfuld håndvask forurener tøj, dørhåndtag, stolerygge, læbepomade o.lign. Du kan i princippet blive smittet med alt, der har haft kontakt med smittede personer med dårlig håndhygiejne.

Løsningen er enkel, oprethold en rigtig god håndhygiejne, da dine hænder er en hypotetisk afgørende indirekte smittekilde af norovirus. Er du eller dit barn syg, så bliv hjemme fra arbejde, så undgår du at smitte alle dine kollegaer. Vær meget påpasselig med at få vasket og rengjort alt, der i hjemmet har haft kontakt med smittede personer og specielt sengetøj, badeværelse, toilet, håndtag, legetøj o.lign.

.

.

FAKTABOKS

  1. Mellem 30 – 80 % af alle, der udsættes for smitte med norovirus bliver syge.
  2. Sygdommen bryder ud efter en kort inkubationstid på mellem 24 – 48 timer.
  3. Du er typisk syg mellem 24 til 60 timer.
  4. Du kan smitte i op til 48 timer, efter du selv har været syg.
    .