Har du haft en vandskade, og har du fået skimmelsvamp i hjemmet? Klik og se, hvordan du håndtere angreb af skimmelsvamp (mug) i hjemmet >>

Test af opvaskemiddel – Er din opvaskesæbe god?

Opvaskemiddel anvendes til daglig rengøring af opvask og service. Men det bruges også til den hurtige iblødsætning af tøj og meget andet blandet rengøring. Hvis vi kigger på ingredienserne så klarer opvaskesæber og universalsæber mange rengøringsopgaver til UG, 13 eller nutidens 12-tal.

Hygiejne- og rengøringsekspert Michael René har testet 7 af dine opvaskemidler sammen med Madakademiet og Politiken, som der linkes til nederst i denne artikel. Derudover er der en supplerende analyse af Michael Renés egen private stikprøve af hele 9 opvaskemidler indkøbt i danske butikker. Vi illustrerer teori og et lille udpluk af analyseresultater baseret på indholdet af ingredienser i de forskellige opvaskesæber herunder. 

.

Kemi i opvaskemidler

Opvaskemidlers kemi er relativ enkel sammenlignet med håndsæber. Sammensætningen i opvaskesæbe består primært af konserveringsmidler, kompleksdannere og et væld af tensider.

.

Signifikante indholdsstoffer i opvaskemiddel vs. håndsæbe

De fem signifikante indholdsstoffer i opvaskemidler (se figur nedenfor), der kunne differentiere sæberne håndsæbe og opvaskesæbe var det amfotære tensid: “Natrium carboxymethyl cocopolypropylamine”. Dette stof forekom i 3 produkter ud af 9 opvaskemidler. Dertil forekom det amfotære tensid “Lauryl Betaine”, i hele 5 ud ad 9 opvaskemidler. Det nonioniske tensid “Hexylalkohol Ethoxylate” forekom i 4 ud af 9 opvaskemidler. Mens det nonioniske tensid “Deceth-8” forekom i 6 ud af 9 opvaskemidler. Endelig forekom “Natriumbenzoate” i hele 12 ud af 13 håndsæber og stoffet forekom ikke i et eneste af de 9 undersøgte opvaskemidler.

.

Hyppigste indholdsstoffer i opvaskemiddel og håndsæbe

Derudover forekom det primære og mest hyppigste anvendte anioniske tensid “Natrium Laureth Sulfat” (NLES) i hele 9 ud af 9 opvaskemidler. Vi fandt også NLES i hele 12 ud af de 13 undersøgte håndsæber til sammenligning. Men pga. af den hyppige forekomst i både opvaskesæbe og håndsæbe fandt vi ikke NLES signifikant for kategorien opvaskesæbe. Det samme gjaldt saltet Natriumklorid, som vi fandt i 8 ud af 9 opvaskemidler og i 12 ud af 13 håndsæber.

Det anioniske tensid NLES mindsker overfladespændingen af vandet, så sæben opløses bedre og øger vaskevnen, men saltet Natriumklorid medfører mindre skum og mere ustabilt skum, der hurtigere falder sammen i en sæbeopløsning. Læs mere om tensider her >>
Håndsæber_a

Klik og se udvalget af luksus håndsæber her >>
.


.

Begrænsende befugtende midler i opvaskemidler

Mængden af befugtende midler er relativ begrænset i vores stikprøve af opvaskemidler sammenlignet med håndsæber. Vi fandt kun glycerin i en tredjedel af stikprøven af de 9 opvaskemidler, mens vi fandt glycerin som befugtende ingrediens i hele 10 stikprøver med håndsæbe ud af 13 forskellige håndsæber. Så anvendelse af glycerin er ud fra vores stikprøve altså mere hyppig i håndsæber sammenlignet med opvaskemidler.

.

Øvrige tilsætningsstoffer

I opvaskemidlerne fandt vi også øvrige tilsætningsstoffer som konserveringsmidlet citronsyre, der forekom i 5 ud af 9 opvaskemidler. Citronsyre forekom i hele 11 ud af 13 håndsæber. Overordnet indeholder opvaskemidler generelt lidt mindre kemi sammenlignet med håndsæbe, men opvaskemidler er uhyre effektive pga. sammensætningen af eksempelvis tensider og kompleksdannere. Klik og læs mere om tilsætningsstoffer i sæber her >>

.

Rengøringsekspert Michael René har testet 7 af dine opvaskesæber sammen med Madakademiet og Politiken. Se hvordan dine opvaskemidler klarer sig i testen her i Politiken (kun for abonnenter) >>

Hvad er tensider?

Klik, læs og se VIDEOEN om tensider >>

Hvad er kompleksdannere?

Klik og læs vores artikel og bliv klogere på, hvad kompleksdannere laver i dine rengøringsmidler >>

VIDEO: Hvilken kemi er der i dine opvaskemidler?

Klik og se artiklen med vores video, som illustrerer, hvilken kemi der gemmer sig i dine opvaskemidler >>

FAQ: Hvilken forskel er der på håndsæbe og opvaskemiddel?

👉 Hvilken forskel er der på håndsæbe og opvaskemiddel?

En analyse af ingredienslister for opvaskemidler og håndsæber fandt vi følgende 5 signifikante indholdsstoffer:
1. Det amfotære tensid: “Natrium carboxymethyl cocopolypropylamine”. 2. Det amfotære tensid “Lauryl Betaine”. 3. Det nonioniske tensid “Hexylalkohol Ethoxylate”. 4. Det nonioniske tensid “Deceth-8” forekom og 5. Konserveringsmidlet: “Natriumbenzoate”, som var det eneste stof, der ikke forekom i de undersøgte opvaskemidler, men kun i håndsæbe.