Rengøring af toilet (video) og guide af rengøringsekspert Michael René

Et dejligt og velduftende rent toilet er virkelig dejligt. Det er ikke så svært, men der kan være udfordringer alligevel. Hvordan fjerner man kalkrenden bagerst i toiletkummen? Måske du allerede har prøvet tidligere, men uden held.  Du får en videoguide og en grundigt tekstmæssig guide til, hvordan du rengørere dit toilet bedst muligt af rengøringsekspert Michael René.

.

10-4 logo

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

Rengøring af toilet på badeværelset

Bemærk indledningsvist at der findes toiletter lavet af forskellige former for sten, som ikke tåler afkalkningsmidler såsom toiletrens. Så vær opmærksom på at det toilet du har blot er et ordinært toilet af porcelæn. Men det er de fleste også herhjemme i DK. Har du andre former for toiletter med særlige krav, så kig brugsvejledningen igennem på det særlige toilet du er indehaver af.

Til alle andre toiletter, så er der flere elementer, der bør gøres rent, hvis du ønsker en fuldstændig rengøring af dit toilet. Indledningsvist vil jeg anbefale, at du starter med at skrubbe toiletkummen godt og grundigt igennem. Start med at tag et par gummihandsker på, for wc-rens er ret syrligt og vi anbefaler at altid anvender handsker, når du gør toilettet rent. Tag fat i toiletbørsten og skrub indledningsvist grundigt rundt i i bunden af toilettet, og til at starte med, skrub bare i det vand, der nu er i toilettet og skrub skyllerenden grundigt bagefter.

Træk ud og tilsæt wc-rens hele vejen rundt i skyllerenden og skrub nu hele toilettet en gang til, men denne gang med wc-rens. Efter denne grundige skrubbe-tur med  toiletbørsten i toilettet, så bør du sætte toilettet iblød. Kom en stribe toiletrens rundt i skyllerenden og tag et par stykker toiletpapir og riv dem af toiletrullen og sæt dem fast der, hvor kalkrenden er bagerst i toiletkummen. Fyld toiletpapiret med wc-rens og luk låget på toilettet og lad det stå iblød natten over eller en times tid, hvis du har lidt travlt. Imens kan du vaske toilettet udenpå og så kan du også vaske wc-brættet.

Bemærk, at du godt kan komme ud for at skulle iblødsætte den tilkalkede skyllerende 2, 3 , 5 eller helt op til 10 gange betinget af hvor meget kalk, der nu sidder på toilettet.

NB: Bliv aldrig fristet til at skrubbe porcelænet i toilettet med en mønt eller et barberblad eller andet skarpt for så ødelægger du den fine porcelænskant, og det kan ikke anbefales….!

* Brug altid handsker, når du vasker af med wc-rens.

* Bruger du wc-rens med klor, så må du aldrig tilsætte syre til dit toilet, da det medfører giftige klorgasser, der i værste fald kan medføre lungeødem (vand i lungerne), og det er farligt. Sker dette så søg frisk luft og sørg for at alle derhjemme kommer med ud i den friske luft og kontakt straks lægefagligt personale.

.

10-4 logo

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

Vask og rengøring af toilettet udenpå – rengøring af toiletkummen

Du vasker toilettet udenpå med en spandfuld sæbevand. Du kan lave forskellige typer af sæbevand betinget af, hvad du selv foretrækker. Fyld en spand varmt vand og tilsæt wc-rens og skrub og vask toilettet udenpå. Husk også at skrubbe låget/toiletbrættet på toilettet. En opløsning med wc-rens er bedst, hvis der også er kalkrester på dit toilet.

Sekundært kan du også vælge at lave en opløsning med en spand varmt vand tilsat universalrengøringsmiddel. Denne opløsning er god til toiletter uden så meget kalk. Endelig kan du også vælge en opløsning med blot opvaskemiddel, men det er helt op til dig.

Når du er færdig med at vaske toilettet udenpå, herunder også tolietbrættet, så bør du lave en spand med iskoldt vand. Denne spand med iskoldt vand er til at vaske al wc-rens eller sæbe af. Husk på sæberne indeholder tensider, som vasker og binder snavs. Så er der tensider/sæberester, så har du også rester af snavs. Så aftør dit toilet med en fugtig klud vredet op i koldt rent vand.

* Brug altid handsker, når du vasker af med wc-rens, universalrengøringsmiddel og/eller opvaskemiddel.

* Bruger du wc-rens med klor, så må du aldrig tilsætte syre til dit toilet, da det medfører giftige klorgasser. Indånding af giftige klorgasser kan i værste fald medføre lungeødem (vand i lungerne), og det er farligt.

.

Klik og læs også vores artikel om rengøring af badeværelse her >>

.

Rengøring af toilet på badeværelset (video)

Her får du en fuldstændig video, der guider dig igennem, hvordan du gør dit toilet rent både indeni og udenpå. Du får også et par gode råd til, hvordan du fjerner neglelak på fliser. Sidst men ikke mindst får du en guide til, hvordan du fjerner kalk fra renden bagerst i toiletkummen:

.

.
.
Læs flere uddybende og gode råd i vores rengøringsbog: 

Håndbog i praktisk hjælp >>

.
.