Rengøring af køkkenvask og vask på badeværelset

Det er oplagt at vi skal renholde vores køkken bedst muligt for at minimere eventuelle kontaminationer med patogene bakterier og øvrige mikroorganismer, så vi bliver syge af det. Det er sund fornuft, men der kan være pletter eller rengøring, der driller. Vi giver en hurtig guide til, hvordan du nemt rengøre din køkkenvask og din håndvask på badeværelset.

Vask_

.

Vi gør opmærksom på at al håndtering af råd fra denne hjemmeside altid er på eget ansvar.

.

Rengøring af din køkkenvask

Rengøring af køkkenvask er essentielt i dagligdagen, der kommer nemlig rigtig meget skidt ned i køkkenvasken, alt lige fra madrester fra tallerkener, fade, gryder o.lign. samt jord fra grøntsager, støv fra støvkluden til rester fra snitning, vask og rensning af grøntsager og frugter, brødkrummer, te, kaffe, saftevand, bærsaft og meget andet.

En hurtig rengøring klares med en nylonsvamp og opvaskesæbe. Skyl den grove side på nylonsvampen i varmt vand og opvaskesæbe, skrub vasken og kanterne af vasken grundigt og skyl efter med varmt vand og sæbe.

.

Fjernelse af kaffe- og tepletter i din køkkenvask

Da der også kan sidde mærker efter te og kaffe i din køkkenvask, kan disse pletter klares nemt ved først at skrubbe vasken godt igennem med din opvaskebørste i varmt vand. Dernæst slukkes vandet og der hældes et par spiseskefulde bagepulver ned i vasken. der åbnes langsomt for den varme vandhane og vasken skrubbes grundigt i bagepulveret og det varme vand. Når vasken er skrubbet godt vaskes din køkkenvask rent med varmt vand og sæbe.

.
KøkkenvaskNYT: Se et stort udvalg her >>

.

Fjernelse af kalk i din køkkenvask

Der kommer hurtigt hvide/gullige belægninger af kalk fra drikkevandet i din køkkenvask. Disse kalkpletter vaskes nemt af med citronsyre eller en anden mild form for syre du anvender til at kalke din elkedel af med. Gør din køkkenvask våd med lunkent vand og hæld en sjat mild syre ned i vasken og skub med en nylonsvamp – husk handsker.

Bemærk at du aldrig må anvende syre på hhv. natursten, granit, beton o.lign. vaske. Der må kun anvendes sæbe uden syre.

.

Hovedrengøring af køkkenvask – Fjernelse af øvrigt snavs og pletter

Rengøring af køkkenvask er essentielt i dagligdagen, men der er også pletter i køkkenvasken, der skal arbejdes lidt mere med før de opløses. Start med at vaske køkkenvasken af i opvaskemiddel og fjern derefter kalk med citronsyre, som anvist ovenfor. Bemærk at du aldrig må anvende syre på hhv. natursten, granit, beton o.lign. vaske. Der må kun anvendes sæbe uden syre.

Dernæst kan du komme sværre pletter til livs med en nylonsvamp og en stærk sæbe, som eksempelvis brun sæbe. Tag handsker på og kom brun sæbe (gerne koncentreret krystalsæbe) på en våd nylonsvamp og skrub løs på pletterne rundt i håndvasken. Lad gerne køkkenvasken stå lidt i blød en lille halv times tid, når først køkkenvasken er sæbet ind. Skyl og skrub køkkenvasken efter med koldt vand og en nylonsvamp.

.

Har du nogensinde vasket under risten i grøntsagsvasken?

Der er ikke noget, man tænker særligt over, men under risten i grøntsagsvasken i køkkenet bliver der meget nemt virkelig snavset. I grøntsagsvasken, der ligger allle grøntsager og frugter direkte nede i vasken med tæt kontakt ovenpå rørsystemt.

Selvfølgelig vasker vi alle håndvasken rent med sæbe, men i grøntsagsvasken, der kan du faktisk også skrue risten op af afløbet og på de måde vaske den øverste del lige under køkkenvaskens grøntsagsvask, og lige der bliver der enormt let snavset. Se serien af fotos af grøntsagsvasken nedenfor. Bemærk at vasken ser pæn og ren ud på overfladen, men se hvad der sker, når vi skiller den ad.

Det er aflejringer fra te, kaffe, kødsaft, grøntsagssaft og meget andet, der sidder klæbet til kanterne af røret og undersiden risten i bunden af køkkenvasken, hvor alle dine grøntsager ligger med helt tæt kontakt til risten.

Vask af håndvask (3) Vask af håndvask (4)Vask af håndvask (5)

.

Metode til rengøring af grønsagsvasken og risten i grøntsagsvasken

I en køkkenvask, sidder der ofte en skrue i bunden af grøntsagsvasken. Skru risten op ad grøntsagsvasken i din køkkenvask i køkkenet. Gem skruen et sikkert sted, så den ikke bliver væk.

Vask risten i vasken på begge sider grundigt med varmt vand og sæbe. Sidder snavset rigtig godt fast, så tag handsker på og vask køkkenvasken grundigt af i brun sæbe (gerne koncentreret krystalsæbe) og lad evt. køkkenvasken stå i blød i 15 til 30 minutter i det sæbeskum, der dannes, når du skrubber løs på køkkenvasken. Skub og skyl godt af med koldt vand.

Vask af håndvask (6)Vask af håndvask (7)

Afkalk evt. risten på begge sider med en let opløsning af afkalkningsmiddel og skyl risten godt efter. Afkalk grøntsagsvasken i din køkkenvask med en let opløsning med afkalkningsmiddel og vask efter med varmt vand og sæbe. Tør vask og rist tørt med et rent viskestykke og skru risten på plads igen. Så er din grøntsagsvask klar til at rense og ordne grøntsager igen.

..

10-4 (bred)

10-4 logo

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

.

Rengøring af din vask på badeværelset

Lav en opløsning af universalrengøringsmiddel følg anbefalingerne til fortyndingen på produktet. Der anvendes typisk en halv hættefuld universalrengøringsmiddel til 2 L varmt vand. Vask håndvasken inklusiv armatur og skyl efter med koldt vand. Gentag behandlingen, hvis der stadig er kalkpletter eller snavs i din vask på badeværelset.

Er der mange kalkpletter kan der anvendes en mild opløsning af citronsyre. Bemærk at du aldrig må anvende syre på hhv. natursten, granit, beton o.lign. vaske. Der må kun anvendes sæbe uden syre.

Er det en ordinær vask af porcelæn eller stål, så fortynd citronsyren som foreskrevet på det produkt du har indkøbt. Fugt vasken på badeværelset i lunkent vand og vask og skrub håndvasken på badeværelset i en mild opløsning af citronsyre med en blød svamp.

Er der ekstremt meget kalk på håndvasken, så gentag afvaskningen og opløsning ag kalk med citronsyre.

Bemærk at du aldrig må anvende syre på hhv. natursten, granit, beton o.lign. vaske. Der må kun anvendes sæbe uden syre.

Bemærk at du ikke må anvende en koncentreret syre, da enkelte bundpropper kan tage skade og du kan derfor få opløst belægning på din bundprop i badeværelsesvasken, hvis din syre er al for stærk. Vi anbefaler derfor at du anvender en mild opløsning af citronsyre eller eddikesyre og ikke anvender syreopløsninger med saltsyre, svovlsyre eller fosfatsyre som er stærke syrer.

* Brug altid handsker, når du arbejder med universalrengøringsmiddel.

* Tilsæt som hovedregel altid syre sidst.

* Brug gummihandsker, som naturgummi (latex)-, neopren-, nitril- eller vinylhandsker, når der arbejdes med eddike eller citronsyre, da syre irriterer huden.

.

Vask på badeværelseNYT: Se et stort udvalg her >>

.

citronsyre                         Citronsyre >>                     32 % Eddikesyre >>

.

Sådan renser du dine afløb i køkkenvasken og vasken på badeværelset bedst

Rens desuden afløb i både køkkenvask og toiletvask. Sørg for at al vand er løbet ud af håndvasken, skru vandlåsen af under vasken. Det kan oftes gøres med de bare fingre, eller med en tang der passer til dine møtrikker. rens vandlåsen for hår og andet skidt, vask vandlåsen med opvaskemiddel og varmt vand i din anden vask derhjemme – lad være med at åben for vandhanen i den vask, du arbejde med at rense vandlåsen i. Vi har allesammen prøvet det, og det er noget sjask 🙂

Bøger.org-logo

Trænger du til en god ny bog efter arbejdet, klik her >>

.

.