MRSA – Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus

MRSA (Svine-MRSA ~ MRSA-CC398) er en forkortelse for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. Methicillin er navnet på den første penicillin rettet mod staphylokokker. MRSA er en stafylokokbakterie, der har erhvervet sig et resistent gen benævnt “mecA-genet”, som gør stafylokokbakterien MRSA resistent overfor alle beta-laktamantibiotika, herunder det vi daglig tale betegner som penicillin samt cephalosporiner (SSI, 2015a).

Stafylokokbakterier, både de patogene og ikke patogene, er små ubevægelige kokker. De er gram+ og fakultativt anaerobe, men vokser bedst under aerobe forhold. Stafylokokker er derfor mesofile og kan derfor både vokse under iltfattige samt iltrige forhold ved temperaturer omkring kropstemperatur. Temperaturområdet for vækst er mellem 6 til 45 oC, med et optimum på 37 oC (Kirkegaard & Hansen, 2005).

Bacteria

.

Forekomst af Stafylokokker

Stafylokokker er i henhold til SSI (2015a) bakterier, der forekommer almindeligt udbredt hos både mennesker og dyr samt i vores omgivelser. Traditionelt er bakteriegruppen af stafylokokker inddelt i to grupper, nemlig hvide og gule stafylokokker. De “hvide stafylokker” (hudstafylokokker) er teknisk koagulase negative og de hvide stafylokokker er en naturlig del af vores hudflora og giver normalt ikke anledning til sygdom. De ”gule stafylokokker (S. aureus)”, kan hypotetisk give anledning til en infektion. S. aureus er hos ca. 50 % af befolkningen en naturlig del af vores normale næse- og hudflora, øvrige kan bære bakterien periodisk.

S. Auresu er en af de bakterier der hyppigst giver infektioner hos mennesker såsom almindelige betændelser til blodforgiftning. SSI (2015a) giver også et par eksempler på, hvordan en infektion med S. aureus (SA) kan forløbe, eks. S. aureus (SA) trænger ind i et sår og medfører en sårinfektion eller blodbanen og medfører blodforgiftning.

.

Forekomst af Methicillin Resistent S. Aureus (MRSA) ~ Svine-MRSA ~ MRSA398

Tilbage i 2005 opdagede man en ny type MRSA, som kan forefindes hos husdyr, hvorfra den i værste fald kan smitte mennesker. Denne bakterie blev først kendt i Frankrig og Holland samt øvrige lande verden over (SSI, 2015a).

Svinene bærer typisk husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften (FVST, 2016a).

MRSA findes primært hos svin, men er også foruden husdyr fundet i kyllinger, kalkuner, heste m.fl. Forekomsten af MRSA er i Danmark jf. SSI (2015a) typen “MRSA CC398” og denne type er primært fundet hos svine med enkelte tilfælde hos mink og malkekøer. Derfor har denne MRSA betegnelse “Svine-MRSA”.

Forekomst af MRSA ved kontakt med hospitaler og plejehjem, hvilket tidligere var den hyppigste årsag. Der er sket en reduktion af smitte med MRSA som følge af den øget indsats på sygehuse mod MRSA smitte (SSI, 2015a), så det er positivt.

..

.
.

Smitteveje for MRSA (Svine-MRSA; Husdyr-MRSA ~ MRSA-CC398)

Svinebakterien MRSA-CC398 også kaldet “husdyr-MRSA” smitter sjældent mellem mennesker. Bakterien findes sjældent hos personer uden direkte kontakt med levende svin. Det er kun mellem 30-80 % af de personer, der opholder sig i stalde og besætninger med husdyr-MRSA positive besætninger, der bliver bærere (FVST, 2016a).

Den væsentligste smittevej ved forekomst af Svine-MRSA er kontaktsmitte med andre mennesker, men bakterien kan også overføres ved inddirekte kontaktsmitte. Svine-MRSA kan overleve op til måneder i hjemmemiljøet i sengetøj, på møbler, gulve og ting/inventar. Svine-MRSA kan også overføres ved direkte kontaktsmitte fra raske smittebærere, der oftest har bakterien i næsen og på bestemte hudområder som lysken og i armhuler (SSI, 2015a).

Svine-MRSA kan forekomme i kød, men i henhold til FVST (2014a) er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smitterisiko, da der kun er få tilfælde af MRSA CC398 i byer i Danmark.

Der er intet, der tyder på at Svine-MRSA jf. FVST (2016b) kan overføres til mennesker via madvarer. Svine-MRSA regnes derfor ikke som fødevarebåren. Der er ikke kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA via fødevarer. Der er derfor ingen risiko forbundet med at spise kød med husdyr-MRSA – heller ikke fra svin skriver FVST (2016b). I nyere artikler skriver FVST, at man bør opretholde en god køkkenhygiejne (FVST, 2017a)

Det skal dog understreges, at der tilbage i sep. 2014 blev foretaget en lille stikprøveundersøgelse på 100 pakker kød indkøbt i 16 supermarkeder i 32 byer i syd- og sønderjylland. Det var Tv-Syd, der stod for undersøgelsesdesignet og prøver blev undersøgt af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Resultatet viste at hver femte pakke svinekød indeholdte MRSA (Information, 2014).

En nyere undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet i samarbejde med produktionsselskabet Doc Eye og Tv2 (2015) tester 9 pakker med økologisk svinekød og 16 pakker med traditionel svinekød og alle stikprøver af kødet er indkøbt i 10 forskellige butikker. Undersøgelsens formål er at afdække forekomsten af MRSA i hhv. økologisk og traditionel svinekød. Resultatet er at 1/3 af det økologiske kød og en 1/3 af det ikke økologiske traditionelle svinekød faktisk indeholder MRSA. Så det var ikke muligt i denne undersøgelse at påvise en konkret forskel på forekomst af MRSA i de to typer af svinekød (ibid, 2015).

Overlæge Henrik Vest fra Hvidovre hospitals MRSA videncenter udtaler og konkluderer dog “at kød med MRSA ikke er en smittevej, der betyder noget mht. smitte med MRSA” i et interview med DR Madmagasinet (2015). Så samlet er det vores vurdering at risikoen ikke er dokumenteret betydeligt, men derfor bør vi som forbrugere naturligvis altid være opmærksom på altid at håndtere og tilberede kødet hygiejnisk og sørge for at gennemstege kødet.

.

Læs vores gode hygiejneråd, rengøringsråd og behandling af pletter i vores rengøringsbog: Håndbog i praktisk hjælp >>

Håndbog i praktisk hjælp E-Bog Håndbog-i-praktisk-hjælp-iBog-isbn-8762812703

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
eBOG (pdf)

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
iBog

.

Symptomer på MRSA

En infektion med Svine-MRSA giver samme symptomer som en infektion med ordinære stafylokokker, og dette resulterer i betændte sår, bylder, urinvejsinfektion eller i værste fald symtomer på osteomyelitis eller sepsis (Sundhed.dk, 2014). Osteomyelitis er en infektion af knogler og sygdommen forekommer hyppigst hos børn eller unge voksne (Lægehåndbogen, 2014a). Sepsis medfører en inflammatorisk reaktion på mikroorganismer, som eks. øget hjertefrekvens, øget respirationsfrekvens m.fl. (Lægehåndbogen, 2014b).

.

Forebyggelse af MRSA

Selvom FVST (2016b) understreger at, der ingen risiko er for smitte, så gives der allerede råd fra øvrige eksperter til hvorledes en eventuel hypotetisk smitte kan forebygges. Yvonne Agersø fra Fødevareinstituttet siger til Tv2 (2014) “at, der er en smittevej, når man håndterer kødet. Eks. hvis man har et sår eller skærer sig i hånden, og der er kød med MRSA på kniven“. Hun fortæller endvidere at “der er en risiko for at blive smittet, når du håndterer kødet. Smittevejen er typisk, når kødet tilberedes, og derfor skal man sørge for at have en høj køkkenhygiejne” siger hun til Tv2.dk (2014).

Dertil beretter Ingeniøren (2014) om at myndighedernes udmelding om at MRSA ikke smitter gennem fødevarer ikke holder vand. Fire patienter har fået konstateret MRSA-bakterier i kroppen og det mistænkes at de har erhvervet sig smitte gennem tilberedning af udenlandske kyllinger eller kalkuner med MRSA. Dertil skriver Ingeniøren (2014) at “Professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet mener, at den mest sandsynlige forklaring er smitte via fødevarer”.

Ud fra ovenstående analyser, så anbefaler vi en almen god køkkenhygiejne for at eliminere en eventuel “hypotetisk risiko” for smitte fra kød, der er dog jf. FVST (2016b) ikke set konkrete eksempler endnu. Her en gennemgang af de almene gode hygiejneråd ved tilberedning af mad, herunder kød.

1. Oprethold en god køkkenhygiejne.

2. Vask hænder både før, under og efter tilberedning af kød.

3. Sørg for at dine knive, skærebrætter, tagredskaber og hvad du ellers anvender i køkkenet til tilberedning af kød vaskes grundigt efter anvendelse – ligesom håndtering af kød generelt.

4. Gennemsteg altid dit hakket og skåret kød til en centrumtemperatur på 75 grader celsius. Hele stege skal ramme en centrumtemperatur på 65 grader celsius.

5. Sørg altid for en grundig rengøring af køkkenet.

6. Anvend altid to tagredskaber og to serveringsfade til håndtering af råt og tilberedt kød.

7. 3-timers reglen: Nedkøl opvarmede madvarer fra 65 grader celsius til mindre end 10 grader celsius på mindre end 3 timer.

.

HELSEPLUS_300x250

.

Bliver man syg af Svine-MRSA?

Man bliver ikke nødvendigvis syg af at være smittet med Svine-MRSA, hvis man blot er inficeret på hudoverfladen eller i næsen (FVST, 2016a). Raske personer har lille risiko for at blive smittet. SSI (2016a) fremhæver at det er mest risikabelt ved operation, herunder smitte gennem åbne sår.

I henhold til FVST (2016b) og SST (2012) fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet med Svine-MRSA. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen (SST, 2012) ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist Svine-MRSA.

.

Statistik på MRSA – Hvor mange smittes med MRSA?

Tallene fra 2013 viser at 2103 mennesker blev smittet med Svine-MRSA CC398 (SSI, 2017). 30-40 % af de smittede fik infektioner med bakterien (FVST, 2016a). I 2014 er der registreret 2972 smittede med MRSA, men i 2015 faldt niveauet en anelse til 2928, men så var der atter en stigning til 3546 MRSA tilfælde i 2016 (SSI, 2017). Så nu krydser vi fingre for, at antallet af registrerede MRSA-tilfælde kan reduceres nu og frem.

Figur 1. Registrerede infektionstilfælde med MRSA (SSI, 2017).

.

Behandling af MRSA – Resistens overfor penicillin

MRSA (Svine-MRSA også benævnt MRSA-CC398) er modstandsdygtige overfor penicillin, dvs. får man en husdyr-MRSA-infektion, så skal den behandles med en special antibiotika (FVST, 2016a). Dertil kan vand og sæbe være tilstrækkeligt til at behandle overfladiske hudinfektioner. Ved alvorlige infektioner skal man søge læge og valget af den rette antibiotika afhænger af en analyse af hvilke type stafylokok, der har givet anledning til infektionen. Behandlingen klares med en special antibiotika eller en salve, der kan dog være tilfælde, hvor bylder skal opereres væk (SSI, 2016a).

.

Litteratur

DR Madmagasinet (2015). Interview med overlæge Henrik Vest. [Citeret d. 4. mar. 2015]. Link: http://www.dr.dk/tv/se/madmagasinet-bitz-frisk/madmagasinet-18#!/13:08

Forbrugerrådet (2015) Produktionsselskabet Doc Eye og Tv2. Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste – se med før du handler. Link: http://play.tv2.dk/programmer/magasiner/serier/spiegelhauer-i-forbrugernes-tjeneste/se-med-foer-du-handler-105469/

FVST (2016a). Leksikon MRSA. [Citeret feb. 2016]. Link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx

FVST (2016b). Sådan undgår du at blive syg af husdyr-MRSA.
Link: foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan-undgaar-du-at-blive-syg-af-husdyr-MRSA.aspx, linket duer ikke mere.

FVST (2017a). Værd at vide om MRSA.
Link: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx

Information (2014). Hver femte pakke svinekød indeholder MRSA-bakterier. [Citeret d. 4. mar. 2015]. Link: http://www.information.dk/telegram/510553

Ingeniøren (2014). Forskere: Myndighederne vildleder – MRSA kan smitte gennem kød. [Citeret d. 26. sep. 2014]. Link: http://ing.dk/artikel/forskere-myndighederne-vildleder-mrsa-kan-smitte-gennem-koed-170883

Kirkegaard, E. og Hansen, P. V. (2005). Levnedsmiddelhygiejne. 5. ed. Borgen, 2005, s. 23-24, 40-43.

Lægehåndbogen (2014a). Osteomyelitis. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/osteomyelitis/

Lægehåndbogen (2014b). Osteomyelitis. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/osteomyelitis/

SSI (2016a). Sygdomsleksikon – Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) [Citeret d. feb. 2016]. Link: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/M/Methicillin%20resistente%20Staphylococcus%20aureus.aspx

SSI (2017). MRSA, Laboratorieanmeldelsespligtige sygdomme [Citeret d. 21. apr. 2017]. Link: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Sygdomsovervaagning/Sygdomsdata.aspx?sygdomskode=MRSA&xaxis=Aar&yaxis=Total&show=Table&datatype=Laboratory&extendedfilters=False#HeaderText

SST (2012). Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/11nov/MRSAvejl2udg.pdf

Sundhed.dk. MRSA Region Hovedstaden – praksisinformation. [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/patientforloeb/forloebsbeskrivelser-icpc/a-alment-og-uspecificeret/mrsa/

Tv2.dk (2014). Ekspert: Sådan holder du svinebakterien ude af hjemmet [Citeret d. 25. sep. 2014]. Link: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-09-24-ekspert-saadan-holder-du-svinebakterien-ude-af-hjemmet