Miljø og rengøring

Et par af de tilsætningsstoffer, der anvendes i dine rengøringsmidler bør så vidt muligt undgås miljømæssigt. Herunder er fremhævet de tilsætningsstoffer, som miljøstyrelsen anbefaler, at du og jeg minimerer forbruget af for at skåne vores vandmiljø.

Miljø - untitled-1425977-m

.

Undgå disse 3 tensider

Der er tre vaskeaktive stoffer, som teknisk er under kategorien tensider, som miljøstyrelsen anbefaler, at vi bør minimere forbruget af. Nogle af disse er giftige for vandlevende organismer, svært nedbrydelige eller mistænkes for at have hormonlignende effekter.

.

LAS = Lineær Alkylbenzen Sulfonat (anionisk tensid), kan, i henhold til Miljøstyrelsens redegørelse (2004), være giftige overfor vandlevende organismer som alger, krebsdyr og fisk. LAS er dog ikke så udbredt i dag. LAS nedbrydes til en vis grad i rensningsanlæggene, men en del udledes til det omgivende miljø og noget bindes i slammet. LAS kan derfor udgøre et problem ved genanvendelse af spildevandsslam, fordi LAS nedbrydes effektivt, når der er ilt tilstede, men mindre effektivt under anaerobe forhold.

Indholdet af LAS kan substitueres med anaerobt nedbrydelige tensider i rengøringsmidler, uden at gå på kompromis med effektiviteten af produkterne, hvor der anvendes LAS, som tensid jf. en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen fra 2002 (Rewitz, 2002).

En kortlægning af LAS fra Miljøstyrelsen (2007) har vist, at der er sket store reduktioner i forbruget af LAS i Danmark fra 1998 til 2002 og øjensynligt på baggrund af de mange undersøgelser, der er foretaget om substitution af LAS med øvrige tensider.
Det estimerede forbrug var 1998 på 4.300 tons LAS, i 2002 indberettede vasle- og rengøringsmiddelindistrien et forbrug på 1.500 tons, hvilket er et væsentligt fald i forbruget af LAS. I 2005 er der kortlagt et samlet forbrug på 1.268 tons LAS (Ibid, 2007).

.

APEO = Alkylphenolethoxylater (nonionisk tensid), er i henhold til Miljøstyrelsens redegørelse (2004) giftige overfor vandlevende organismer og er svært nedbrydelige. Dertil er der evidens for, at der hos enkelte stoffer i APEO-kategorien kan forekomme hormonforstyrrende effekter hos levende organismer jf. det indledende resumé i en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen om substitution af alkylphenolethoxylater (APEO) fra 2003.

.

NPEO = Nonylphenolethoxylat, nedbrydes til nonylphenol, der i henhold til miljøstyrelsens redegørelse (2004) mistænkes for at have en hormonlignende effekt og kan være skadelige for vandlevende organismer.

.

10-4 (bred)

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

..

Undgå disse 3 kompleksdannere

Der er mange effektive kompleksdannere, der anvendes i vores rengøringsmidler. Kompleksdannere binder hårdhedsioner i vores drikkevand og optimerer derved rengøringseffekten af vores sæbe.

.

EDTA (etylen-diamin-tetra-eddikesyre) og fosfonater er begge  kompleksdannere, der i henhold til miljøstyrelsens redegørelse (2004) har svært ved at blive nedbrudt i renseanlægget og kan være skadelige eller giftige for vandlevende organismer.

.

EDTA og NTA (nitrilotrieddikesyre) binder naturligt tungmetaller. Forudsat at de bringes i kontakt med tungmetaller kan der udledes tungmetaller til vandmiljøet sammen med EDTA og NTA i spildevandet.

.

For at skåne vores vandmiljø bedst muligt rådes vi til, så vidt muligt at minimere forbruget af sæbe med hhv. EDTA, NTA og Fosfonater.

.

Undgå disse 2 konserveringsmidler

Konserveringsmidler anvendes i rengøringsmidler for at holde rengøringsmidlerne fri for mikroorganismer og stabile rent kvalitetsmæssigt. Herunder fremhæver vi to konserveringsmidler som miljømæssigt er kritiske.

Methylchloroisothiazolinon (MCIT, CMI og MCI) er allergene og kontakt med disse konserveringsmidler kan være medvirkende til at du udvikler allergiske reaktioner, når du er i kontakt med sæber indeholdende disse kemiske stoffer.

Methylisothiazolinon (MI og MIT) er kemisk i samme familie strukturelt som ovenstående og kan ligeledes medvirke til at du efter kontakt med stofferne i værste kan udvikle allergi overfor disse molekyler.

De to ovenstående konserveringsmidler methylchloroisothiazolinon (MCI, CMI og CMIT) samt methylisothiazolinon (MI og MIT) går også under betegnelsen som Kathon og er i henhold en skriv fra Miljøstyrelsen udpeget til at være de mest kritiske konserveringsmidler rent miljømæssigt (Miljøstyrelsen, 2006, afsnit 8.1.2). Læs mere om de to allergener her >>

.

Bøger.org-logo

Find din næste bestseller, klik her >>

.

Løsning – Gør en forskel

Du kan nemt gøre en forskel. Næste gang du vælger rengøringsmidler, så vælg et rengøringsmiddel, der er miljømærket med Blomsten eller Svanen, herved vælger du det produkt, der er blandt de mindst belastende for vores miljø. Læs mere om de to mærker på www.ecolabel.dk..

Sidst men ikke mindst bør du naturligvis vælge rengøringsmidler med tilsætningsstoffer, der er bionedbrydelige og ikke gør skade på miljøet. Følg med i nyhederne fra Miljøstyrelsen.

.

.

.

Litteratur

Hoffmann, L.; Poulsen, P.; Wallström, E.; Andersen, K.; Sørensen, E. H. & Sørensen, J. B. (2003). Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO). Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 45 2003. [Citeret 10. sep. 2014]. Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7614-009-1/pdf/87-7614-010-5.pdf

Miljøstyrelsen (2004). Redegørelse fra miljøstyrelsen, vejledning om vask- og rengøring [Citeret dec. 2013]. Link: http:// www. miljoevejledninger. dk/files/vejledninger/vask-rengoering/rengoering_miljoebaggrund.pdf

Miljøstyrelsen (2006). Survey of liquid hand soaps, including health and environmental assessments in Survey of chemical substances in consumer products no. 69, Miljøstyrelsen 2006 [Citeret d 26. aug.2015]. Link: http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2006/87-7052-062-3/html/kap08_eng.htm

Miljøstyrelsen (2007). Sammenfatning i “Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter – Kortlægning af LAS, Nr. 87 2007“, Miljøstyrelsen, s. 7. [Citeret 10. sep. 2014]. Link: http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-634-0/html/helepubl.htm

Rewitz, K.; Paaskesen, C. & Paaskesen, B. Respekt Danmark A/S (2002). Udfasning af Lineære Alkylbenzen Sulfonater (LAS) i rengøringsmidler. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 29, s. 19. Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2002/87-7972-262-8/pdf/87-7972-263-6.pdf

.

Supplerende litteratur

Læs mere om miljø og de tekniske ingredienser som eks. LAS, s. 28; Fosfonater, s. 96; EDTA, s. 105 og NTA, s. 108 i denne kilde:

Madsen, T.; Boyd, H. B.; Nylén, D.; Rathmann, A. P; Petersen, G. I. & Simonsen, F. (2001). Environmental and Health Assessment of Substances in Household Detergents and Cosmetic Detergent Products. Environmental Project, 615, 2001. Danish Environmental Protection Agency. Link >>