Listeria

Listeria er en gruppe af bakterier, der vokser nemt ved lave pH værdier, og i salte miljøer. I denne artikel fokuseres der på Listeria Monocytogenes og Listeria Innocua.

L. Innocua er teknisk gram positiv bakterie og har derved en tykkere cellevæg. Det er dog ikke verificeret ydereligere ved gramfarvning og andre ydereligere undersøgelser om der udelukkende er tale om L. Innocua i nedenstående analyser, det kræver altid en ydereligere verificering, men vi kan bortvise, at der er tale om den patogene Listeria Monocytogenes i vores analyser. L. Innocua er IKKE en patogen bakterie, der er dermed er der ingen risiko for at indtage mad med denne ene bakterie L. Innocua.

L. monocytogenes er en farlig sygdomsfremkaldende bakterie, der kan forekomme i pålægsprodukter fordi den er meget tolerant overfor saltning og nedkøling i køleskab. Symptomerne er alt lige fra en mild form for diarré til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og abort. Man skal dog have et vist indtag af L. Monocytogenes (>100 cfu pr. g fødevare) og have et svækket immunforsvar for at blive syg, men Listeria opformerer sig enkelt, hvis den har optimale vækstforhold. Sygdom forårsaget af Listeriabakterier er anmeldelsespligtig og der er i henhold til Statens Serum Institut (2016a) registreret omkring 50 tilfælde de senere år og i henhold til Fødevarestyrelsen (2016) dør omkring 25 % af folk, der er i risikogruppen dvs. folk, der er ældre og folk, der har et svagere immunforsvar.

 

Bacteria

 

Her forekommer Listeria

Listeria Monocytogenes forekommer naturligt i jord, plantemateriale og i afføring fra dyr og kan derfor også forekomme naturligt på råvarer som råt kød, rå fisk og grøntsager eller den kan overføres ved kontamination fra disse destinationer til eks. øvrige råvarer.

.

Symptomer efter indtag af Listeria

Ved indtag af en patogen variant af L. Monocytogenes, kan du risikere at få meget varierende symptomer – fra diarré og en mild influenzalignende infektion til blodforgiftning og/eller meningitis. Det er primært ældre og svækkede personer med et svagt immunforsvar, der oplever at blive syg efter en infektion med Listeria, som dog også kan ramme gravide og i værste fald fremkalde abort eller give sygdomme hos fostre og nyfødte børn. Man kan blive syg få dage efter eller op til to måneder efter, at man er blevet smittet (SSI, 2016b).

Er du i tvivl, om du har erhvervet dig en Listeriabakterie og har fået Listeriose, så bør du altid kontakte din læge.

.

Sådan dræber du Listeria i kødprodukter

Listeria kan dræbes i kødprodukter ved at varmebehandle kødet til en centrumtemperatur på minimum 75 grader celsius. Tjek altid den mad du tilbereder derhjemme med et termometer for at være på den sikre side.

HELSEPLUS_300x250

Følg de seks køkkenråd og undgå listeria

1. Destruer mad, som overskrider datomærkningen “Sidste anvendelsesdato”.

2. Hold temperaturen i køleskabet på højst 5 grader celcius.

3. Bemærk at når din fødevareemballage er åbnet, så har maden ofte kortere holdbarhed sammenlignet med den den dato, der er påtrykt deklarationen. Den kortere holdbarhed er naturligvis betinget af mange faktorer, eks. hvor mange i husstanden der anvender, åbner og lukker og anvender en given fødevare.

4. Herudover gælder de generelle hygiejneråd om at varme maden ordentlig igennem og undgå at sprede bakterier fra rå madvarer til mad, der er færdig og klar til at spise.

5. Oprethold altid en god håndhygiejne.

6. Opvarm skåret kød og hakket kød til en centrumtemperatur på min. 75 grader celsius. Hele stege skal ramme en centrumtemperatur på 65 grader celsius.

.

Stikprøveudtag af fødevarer fra forbrugeres køleskabe, apr. 2013

Der findes flere typer af Listeria, men det er ikke alle varianter, der er sygdomsfremkaldende. Jeg lavede en række analyser for Politiken tilbage i april 2013, hvor jeg fik lov til at udtage fødevareprøver i en række forbrugeres køleskabe for at måle indholdet af Listeria. Jeg udtog prøverne efter foreskrifterne, pakkede og transporterede prøverne til laboratoriet, hvor jeg efter en lille uges arbejde og analyse af disse mange prøver heldigvis kunne konstatere, at jeg ikke kunne påvise den patogene Listeria Monocytogenes, men jeg fandt dog den “ikke patogene” L. Innocua i et højt antal i en chorizopølse og L. Innocua i et begrænset antal i hhv. hjemmelavet hummus, pastasovs, rød karrypasta og sandwichskinke.

Jeg undersøgte også spegepølse, kyllingebryst og hamburgerryg, og der fandt jeg  L. Innocua samt øvrige ufarlige ikke patogene kolonier. Kimtallet for L. Innocua samt andre ikke patogene kolonier i chorizopølsen (cfu >> 300) indikerede en pølse af ældre dato med højt mikrobiologisk fordærv.  Men pølsen er ikke påvist patogen i vores test for Listeria, det udelukker dog ikke, at der kan vokse andre salt og pH tolerante patogene bakterier på chorizopølsen, men vi kan udelukke forekomst af den farlige L. Monocytogenes.

.

Find dit køleskab her >>

.

Videnskab og Listeria

I videnskaben er der tidligere fundet L. Innocua i videnskabelige studier af eks. spanske pølser, eks. International journal of food microbiology, 1999 feb 2;46(2):167-71, hvor konklusionen viser at rygning af pølser og gode hygiejniske produktionsmæssige forhold minimere forekomsten af Listeria spp. Yderligere studier fra International journal of food microbiology. 2012, feb 15; 153(3) side 395-401 viser at bekæmpelse af Listeria Monocytogenes og Listeria Innocua ved saltning med salt med nitrit og nitrat i tørret pølser virker effektivt.

.

Statistik på Listeria, hvor mange smittes med Listeria?

I perioden 2004 og frem til 2013 har antallet af Listeriatilfælde ligget på omkring en 40 til 60 stykker med undtagelse af 2009, hvor antallet af tilfælde peakede til 98 tilfælde (SSI, 2016a). Samlet set ser det ud som om at niveauet af tilfælde er reduceret fra 60 til 50 i disse år dog senest med undtagelse af 2014, hvor antallet atter steg fra normen mellem 40 til 60 tilfælde pr. år og ramte 92 tilfælde (aflæst feb. 2016). Endelig i 2015 er der en reduktion til 43, hvilket er positivt at se.

Tilfælde med Listeria 2003 til 2015

Figur 1. Registrerede infektionstilfælde af Listeria (SSI, 2016a).

 

Litteratur

Fødevarestyrelsen (2016). Leksikon. Link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx

International journal of food microbiology, 1999 feb 2; 46(2):167-71.

International journal of food microbiology. 2012, feb 15; 153(3) side 395-401.

SSI (2016a). Antal tilfælde af Listeria, år 2003 til 2015. Link: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Sygdomsovervaagning/Sygdomsdata.aspx?sygdomskode=LIST&xaxis=Aar&yaxis=Total&show=Table&datatype=Laboratory&extendedfilters=False#HeaderText

SSI (2016b). Sygdomsleksikon om Listeria, Link: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/L/Listeria%20infektion.aspx