Fjern skimmelsvamp og mug fra badeforhæng, flisevæg, badeværelse og kælder

Fjern Skimmelsvamp – Brug Rodalon

Angreb af skimmelsvamp og mug er meget almindeligt. Hvis dit badeforhæng er blevet mørkfarvet eller sort eller er din badeværelsesvæg, silikonefuge eller øvrige produkter på badeværelset er blevet sortfarvet af skimmelsvamp (mug), så skal det bekæmpes øjeblikkeligt, da det kan sprede sig dybere ind i fuger mellem fliser, sprækker, revner, træsorter mm. på hele badeværelset.

Du kan ofte også dufte at badeværelset får den der lidt sommerhusagtige duft, en indelukket skimmelagtig duft, som hvis dit brød derhjemme er ramt af skimmelsvamp og du ikke har set det, åbner posen med muggent brød og der fremkommer en voldsom odour af skimmel.

mold

.

Vi gør opmærksom på at al håndtering af råd fra denne hjemmeside altid er på eget ansvar.

Behandling af små angreb af skimmelsvamp på badeforhæng og på badeværelset

Skimmelsvampeangreb i badeværelset er meget almindelige og vi har nok allesammen stiftet bekendtskab med det på et tidspunkt i vores liv. Men pletterne er oftest meget enkle at fjerne betinget af angrebets omfang. Vi giver en god guide til, hvordan du kan eliminere og mindske angreb med skimmelsvamp på dit badeværelse herunder. Som udgangspunkt skal du bruge Rodalon, man kan også fjerne skimmelsvamp med klorin, men vi anbefaler Rodalon.

.

Badeforhæng med skimmelsvamp

Bland 1 til 2 dl. Rodalon med hhv. 9 eller 8 dl. lunt vand. Husk at bruge latexhandsker ved anvendelse og fortynding af Rodalon. Sæt dit badeforhæng i blød i en spand med varmt vand og Rodalon i 30 til 60 minutter eller hvis det er særlig slemt, så lad det stå i blød natten over.

Skyl badeforhæng efter iblødsætning gentagne gange med rent koldt vand. Behandlingen gentages indtil sortfarvningen med skimmelsvampe er væk. Badeforhænget vaskes efterfølgende alene i vaskemaskinen ved minimum 60 grader med vaskepulver.

Er dit badeforhæng blevet gulfarvet, så skyldes det ofte kalk fra badevandet. Derfor kan du supplere behandlingen med fjernelse af skimmel med tilsætning af afkalkningsmiddel som eddike, citronsyre eller øvrige kommercielle afkalkningsmidler. Husk at brug latex- eller vinylhandsker, når du anvender syre og afkalkningsmidler. Husk at skylle al Rodalon af badeforhænget før du anvender syre.

Følg fortyndingsvejledningen på emballagen. Oftest anbefales en fortynding i forholdet 1 til 10 eller 2 til 10. Er der meget kalk på dit badeforhæng så tilsæt 16 dl. lunt vand og tilsæt dernæst 4 dl. afkalkningsmiddel og sæt badeforhænget i blød i opløsningen. Gnub forhænget godt ind i opløsningen med afkalkningsmiddel og lad det stå i blød natten over.

* Brug altid latexhandsker, når du arbejder med Rodalon. Bland vand og Rodalon udenfor i frisk luft eller med kraftig udluftning og ophold dig ikke i samme rum under iblødsætningen.

* Tilsæt som hovedregel altid syre sidst.

* Brug altid gummihandsker af naturgummi (latex)-, neopren-, nitril- eller vinylhandsker, da syre irriterer huden. 

citronsyre gummihandsker_huma_s_l_m

Citronsyre

Gummihandsker

Rodalon
Indendørs

,

10-4 (bred)

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

.

VIDEO – SKIMMELSVAMP PÅ BADEFORHÆNG

Herunder kan du se vores video med de gode trick til at fjerne skimmelsvamp og gulfarvninger af enten kalk eller naturligt oxideret jern på dit badeforhæng. Se med herunder.

Michael René laver video for Politikens Tv om vask af badeforhæng med skimmelsvamp

 

Michael René var i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om, hvordan du kommer skimmelsvampe til livs.

Michael-René-som-rengøringsekspert-i-Go-Morgen-danmark-om-rengøring-af-bruseniche-2-3_-mar_-2015

.

Flisevæg, fuger eller kælder MED overflade-SKIMMELSVAMP

Bland 2 dl. Rodalon med 8 dl. lunt vand. Brug latexhandsker når du arbejder med Rodalon. Start med at brus din flisevæg i brusekabinen over med koldt vand så alle fuger er fugtet med vand. Skrub din flisevæg og fuger ind i din opløsning med Rodalon og lad det stå i blød med Rodalon i en likle halv time og skyl og skrub flisevæggen ren med koldt vand. Gentag behandlingen og afvaskningen af den skimmelramte flisevæg med Rodalonopløsningen indtil din flisevæg er blevet pæn ren igen.

Er din flisevæg blevet gul-tonet af kalk, så bør du supplere behandlingen med fjernelse af skimmel med tilsætning af afkalkningsmiddel som eddike, citronsyre eller øvrige kommercielle afkalkningsmidler. Husk at brug latex- eller vinylhandsker, når du anvender syre og afkalkningsmidler. Husk at skylle al Rodalon af væggen før du anvender syre.

Følg fortyndingsvejledningen på emballagen. Der anbefales ofte en fortynding af afkalkningsmiddel og vand i forholdet 1:10 eller 2:10. Er der meget kalk på din badeværelses-flisevæg, så lav en afkalkningsopløsning med 16 dl. lunt vand, og tilsæt syre sidst, og tilsæt dernæst 4 dl. afkalkningsmiddel. Brus flisevææggen over så alle fuger og fliser er fugtet med vand. Vask flisevæggen med opløsningen med afkalkningsmiddel indtil kalken er fjernet. Gentag behandlingen indtil kalken er fjernet fra flisevæggen.

Skimmel

.

Kælder

Behandling af små skimmelsvampeangreb i kælderen kan behandles efter samme principper fra ovenstående. Det er dog vigtigt at vægge eller øvrige områder, når at tørre godt op og ikke bliver gennemblødte. Så vær varsom med, hvor meget vand, der bruges. fugt væggen mm. med rodalonopløsningen og lad Rodalon arbejde effektivt og lad væggen eller øvrige område tørre godt op.

* Brug altid latexhandsker, når du arbejder med Rodalon. Bland vand og Rodalon udenfor i frisk luft eller med kraftig udluftning og ophold dig ikke i samme rum under iblødsætningen.

* Tilsæt som hovedregel altid syre sidst.

* Brug altid gummihandsker af naturgummi (latex)-, neopren-, nitril- eller vinylhandsker, da syre irriterer huden. 

..

Behandling af store angreb af skimmelsvamp på badeforhæng, badeværelset og kælder

Kontakt firmaer der håndtere svampeskader og hvis det er en moderat skade prøv at spørg din lokale VVS’er som er vant til at håndtere disse skimmelsvampe og har åndedrætsværn og beskyttelsestøj.

.

3byggetilbud

Klik og få 3 tilbud på udbedring af skimmelsvampe >>

.

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvampe er eukaryoter, hvilket vil sige at de har samme opbygning af deres celler som vi mennesker. De har bl.a. en cellekerne med DNA og RNA indkapslet modsat bakterieceller, der er prokaryoter og ikke har en cellekerne.

Skimmelsvampe danner oftest et myceliumnetværk af tråde, når skimmelsvampene vokser og udvikler sig. Vi kender det nok allesammen fra de grønne tråde af skimmelsvamp, der dannes når brød mugner eller når leverpostej bliver for gammelt og angribes af skimmelsvamp. Mængden af skimmelsvamp er kun toppen af isbjerget, skimmelsvampen kan sagtens vokse steder på brødet, hvor man ikke du se svampen, og derfor er det ikke nok blot at skære det mugne område med skimmelvækst væk for der kan sagtens være skimmelvækst, sporer og eventuelle toksiner i resten af fødevaren.

.

Skimmelsvamp – Hvor farligt er det?

Indledningsvis spiser vi jo masser af ufarlige skimmelsvampe ved indtag af eks. blå-  og hvidskimmeloste med skimmelsvampe som Penicillium Roqueforti og Camemberti, som jo er ganske ufarlige, men som udgangspunkt skal vi være varsomme med at indtage og indånde svampe, som ikke er naturlige og som har angrebet vores mad eller svampe, der bidrager til svampeproblemer øvrige steder i vores bolig med fugtskader.

Skimmelsvampe eller rettere visse skimmelsvampes produktion af mykotoksiner (giftstoffer) kan ved indtag ved indånding eller indtag af muggent mad, i værste medfører det jeg vil betegne som en langsom farlighed, men ikke uvæsentlig for der er et par slemme symptomer imellem.

Som supplement skriver Fødevarestyrelsen (2015) “For at reducere skadelige effekter fra mykotoksiner er det således ikke indtaget den enkelte dag, der er af så stor betydning, men mere det samlede indtag over længere tid“.

Skimmelsvampe og skimmelsvampesporer bør altid bekæmpes og undgås medmindre der er tale om planlagt skimmelvækst, som er styret som vi kender det fra visse fødevarer, som eks. de lækre skimmeloste med ufarlige og delikate svampe som “penicillium roqueforti” og/eller “penicillium candidum”.

.

Saxo (930x180)

Find dine bøger på Saxo.com >>

.

Skimmelsvampe i fødevarer

Udfordringen med skimmelsvampe i fødevarer er risicien for, at der vokser en svampetype, som kan producerer mycotoxiner, som er uønsket i fødevarer. Eksempelvis kan mykotoxinet aflatoxin fra Aspergillus flavus virke carcinogent. Aspergillussvampe kan eks. vokse i para- og jordnødder og tørret frugt i DK, men disse nødder og frugt screenes systematisk med UV-lys for at identificere inficeret nødder og frugt. Anvendelsen af tørret frugt kan derfor anses for ufarligt, som udgangspunkt rent sundhedsmæssigt, trods sporadisk indhold af aflatoksiner.

Toxinproducerende svampe fra muggent korn som visse penicilium- og aspergillusarter kan danne toxiner i korn med for højt vandindhold. Medfører Ocratoxin er et giftstof, der medfører nyreskader hos svin.

I æbler ses produktion af toxinet patulin, der produceres både af slægterne Aspergillus og Penicilium, men FVST oplyser i en rapport, at der ikke er grund til betænkeligheder ved indtagelse (Trolle et. al. 1998, s. 78).

.

Symptomer på indånding af skimmelsvampe i vandskadet boliger?

Ved ophold i vandskadede og fugtramte boliger kan der optræde irritation af luftvejene, hovedpine og uoplagthed, forværring af astma, hovedpine, mm.

.

Skimmelsvampe i badeforhæng og skimmelsvampe på badeværelset

Skimmelsvampene Strachybotrys og Phoma vokser på bl.a. badeforhæng, på fuger mellem fliser og på fliser.

Phoma spp.

Figur. 1. Phoma spp. vækstet på maltagar.

Stachybotrys Chartarum er en sort badeværelsessvamp, hvor der ikke  er ikke set sygdomstilfælde. Modsat producerer Stachobotrys Atra mykotoxiner, der kan medfører vejrtrækningsproblemer, hovedpine, hoste, hukommelsestab, væske og kløe i øjnene, astma, bronchitis og i værste fald blødninger fra luftrøret, hvilket kan have dødelig udgang.

Det er ofte folk med nedsat immunsystem (ældre og syge), som rammes hårdest af symptomer på skimmelsvampetoxiner. Det er umuligt at gennemskue, om det er en skadelig skimmelsvamp, der vokser på badeværelset, eller om det er en ufarlig skimmelsvamp. Derfor må vi behandle alle skimmelsvampe som ”fjender” og eliminere al vækst af skimmelsvamp.

.

Læs også uddybende gode råd i vores rengøringsbog: Håndbog i praktisk hjælp >>

   Håndbog i praktisk hjælp E-Bog  Håndbog-i-praktisk-hjælp-iBog-isbn-8762812703

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
eBOG (pdf)

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
iBog

 ..

Kilder

Fødevarestyrelsen (2015). Symptomer på mykotoksiner forgiftning. [Citeret d. 9. nov. 2015]. Link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx

Trolle, E., Fagt, S. og Ovesen, L.. Frugt og grøntsager – anbefalinger for indtagelse. Redaktion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, sep. 1998. Link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/1998453.pdf