Fiberklude og Microfiberklude – Hvordan virker de egentlig?

Der findes et væld af forskellige rengøringsklude på markedet, der er designet til rengøring i hjemmet. Nogle rengøringsklude er produceret af bomuld, andre er microfiberklude med et indhold af plastik. Endelig er der “ikke-vævet” rengøringsklude som filtklude, cellulose- og bomuldsklude samt mange andre typer.

Vi giver i denne artikel et lille indblik i noget af den forskning, der er publiceret, hvor forskellige former for klude, herunder microfiberklude, er sammenlignet systematisk i videnskabelige forsøg med henblik på at eliminere vira og bakterier samt konkludere ligheder og forskelle mellem de forskellige former for rengøringsklude.

Fiberklude (topbanner)

Hvad er microfiberklude sammensat af? Få svaret her….!

Der findes mange forskellige microfiberklude i markedet. En tilfældig klud fra et af de mange supermarkeder er eks. sammensat af 80% Polyester og 20% Polyamid PA. Polyester er fibre i kludene, mens Polyamid er plastik. Polyamid er eksempelvis ofte den type af plastik og det gummmistykke, der findes under gulvtæppernes stof mellem gulv og stof. Polyamid er i disse klude naturligvis behandlet, så kludene opnår en god solid konsistens og densitet, hvilket er en fordel, når man anvender kludene til rengøring.

En anden microfiberklud er kluden E-Cloth, der igennem E-Clothen serie test er dokumenteret at kunne fjerne 99% af alle bakterier incl. Coli bakterier og bekæmper på den baggrund bakterier effektivt på samme måde som de klude i forskningsforsøgene længere nede i artiklen. E-Cloth er en klud, hvor der ikke anvendes sølv-ioner, hvilket er positivt specielt, hvis man er allergisk overfor metaller som sølv.

E-Cloth kluden er vævet med en helt speciel tæt vævning af fibre og derfor er E-Cloth også lidt tungere end andre klude. E-Cloth er sammensat af 80% Polyester og 20% Polyamid (Balmidor, 2016).

 

1. Microfiberklude – Virker de uden desinfektionsmidler imod bakterier?

En undersøgelse fra Journal of Enviromental Health (Lalla et al. 2005, s. 31-35) undersøger miljøbevidste alternativer såsom fiberklude, desinficeret med varmt vand ved 75°C og sammenligner dem i en test med et væld af ordinære klude, der også desinficeres ved 75°C og de ordinære klude rengøre med desinfektionsmidler såsom kvaternære ammoniumforbindelser (QAC) og hypochloriter.

Kan de miljøbevidste fiberklude (fra firmaet ENJO Pty. Ltd., Willetton, WA) konkurrere med den skrappe kemi i desinfektionsmidlerne alene? Og kan de miljøbevidste fiberklude rengøre mindst lige så godt om ikke bedre sammenlignet med de almindelige klude i markedet (fra firmaet Homebrand, Yennora. NSW), der ikke er fiberklude?

,

10-4 (bred)

Klik og find værktøj, udstyr og byggevarer hos 10-4 >>

.

Resultater

Herunder præsenteres resultaterne for varmebehandling af fiberklude samenlignet med almindelige klude i forhold til, hvor mange tilbageværende mikroorganismer, der er på kludene. Dertil testes varmebehandling vs. desinfektionsmidler og så samles der op på resultaterne.

Resultater – Varmebehandling af fiberklude vs. ordinære klude

Resultaterne i en undersøgelse fra Journal of Enviromental Health (Lalla et al. 2005, s. 31-35) viser, at “koncentrationer af tilbageværende bakterier på køkkenbordet efter endt rengøring med kludene var signifikant lavere på fiberkludene sammenlignet med de ordinære klude for hhv. grampositive bakterier som S. aureus og gramnegative bakterier som E-coli “. De ordinære klude var ligesom fiberkludene varmebehandlet på samme vis ved 75°C.

“Dertil steg koncentrationen af bakterier på de almindelige klude signifikant sammenlignet med fiberkludene”. Dette indikerer, at fiberkludenes er bedre rent hygiejnisk.

.

Bøger.org-logo

Find din næste bestseller, klik her >>

.

Resultater – Varmebehandling af fiberklude vs. desinfektionsmidler

Dertil viser resultaterne at “koncentrationen af de tilbageværende bakterier på køkkenbordet efter rengøring viste at mængden af S. aureus og E-coli var lavere i fiberklude sammenlignet med ordinære klude tilsat desinfektionsmidler som hypoklorit, der er det aktive stof i klorin”. Det fremhæves endvidere i undersøgelsen at koncentrationen af bakterier på bordet rengjort med de almindelige klude var signifikant højere end antallet af bakterier på bordet rengjort med fiberkludene (Lalla et al 2005).

NB: Det skal understreges at både de kvartnære ammoniumforbindelser og hypoklorit virker efter standarden og reducerer mængden af bakterier påvist i de indledende test med en Log10 5 faktor. Denne signifikante og effektive reduktion i bakterier ved anvendelse af de kvartnære ammoniumforbindelser (som findes i rodalon) og hypoklorit (som findes i klorin) lever på den baggrund ganske fint op til de Europæiske standarder (Bloomfield, Arthur, Begun, & Patel, 1997).

Rengøring med fiberklude ved 75°C uden desinfektionsmidler hæmmer i ovenstående undersøgelse i højere grad mikroorganismerne i at vækste og opformere sig i tiden efter endt rengøring i køkkenet, og det er interessant.

Det er ikke første gang, at en sådan tendens er påvist. Hobbs & Gilbert viste tilbage i 1981, at varmt vand er den mest troværdige, hygiejniske og økonomiske metode til at at rengøre og dermed ødelægge flest patogene mikroorganismer. Man skal dog passe på ikke at brænde sine fingre, da 75°C er lunt 🙂

.

Resultat – Sammendrag for microfiberklude

Denne positive egenskab for microfiberkludene, når der anvendes vand, som er 75°C varmt, når der gøres rent, bekræfter den effekt, der er beskrevet indledningsvist i denne artikel i omtalen af microfiberkluden E-Cloth, som ligeledes eliminere bakterier effektivt.

Lalla et al (2005) konkluderer desuden at anvendelse af fiberklude i køkkenet desinficeret med varmt vand ved 75°C er en pålidelig, hygiejnisk og økonomisk fin metode til at opretholde en god køkkenhygiejne også i fødevareindustrien.

.

 

2. Microfiberklude – Hvordan virker de imod virus?

Forurening af fødevarekontaktflader med patogene mikroorganismer betragtes som en vigtig og velkendt årsag til en indirekte overførsel af fødevarebårne sygdomme.

Resultaterne fra en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Applied and Environmental Microbiology” (Gibson et al., 2012, s. 3037–3044) tester designmæssigt fem forskellige rengøringsklude for deres evne til at fjerne vira fra fødevarekontaktflader på rustfri ståloverflader samt andre ikke porøse faste overflader.

De fem rengøringsklude er også testet for deres evne til at overføre virus tilbage til disse overflader, og derved illustrere om der forekommer en konkret risiko for at kunne rekontaminere såkaldte rene overflader med patogen virus opsamlet i kluden.

Forsøgsdesign

De testede rengøringskludene omfatter to forskellige cellulose- og bomuldsklude, en mikrofiberklud, en ikke-vævet klud (filt), og en bomuldsfrottéklud.

Der blev testet fire vira: 1. Murine norovirus (MNV), 2. Feline calicivirus (FCV), samt et par bakteriofager benævnt som 3. PRD1 og 4. MS2.

Resultater

Herunder præsenteres resultaterne for de fire typer af virus på forskellige former for bordoverflader. Dertil præsenteres effekten af de fem forskellige rengøringsklude og sidst men ikke mindst præsenteres resultatet for kludenes evne til at rekontaminere en bordoverflade.

Resultater – Bordoverflader

Resultaterne fra undersøgelsen af Gibson et al. (2012) viser at fjernelse af Feline calcivirus (FCV) fra rustfrit stål var signifikant større (P ≤ 0,05) end fra en ikke-porøs fast overflade, og den samlede fjernelse af Murine norovirus (MNV) fra begge flader var signifikant mindre (P ≤ 0,05) end for FCV og PRD1.

Derved illustreres at effekten er variabel betinget af, materiale af bordoverflade og hvilken konkret mikroorganisme (virus), der konkret kigges på.

Resultater – Kludene

Kigger vi på selve kludene, så viste undersøgelsen at “bomuldsfrottéklude fjernede signifikant færre samlede vira (P ≤ 0,05) end mikrofiberkluden samt ​​bomulds- og cellulosekludene”. Dette bekræfter atter at microfiberklude er effektive til at eliminere mikroorganismer og i dette tilfælde virus. Dertil skal det understreges at bomulds- og cellulosekludene også er mere effektive end bomuldsfrottéklude, som er ringere.

oekologisk_supermarked

Klik og se udvalget >>

.

Resultater – Rekontamineringsevne

Testen af rengøringskludene blev gentaget med humant norovirus. Det blev undersøgt, hvordan virus kunne overføres fra rengøringskluden retur til overfladen af bordet. Resultatet viste at både cellulose- og bomuldsklude samt mikrofiberklude overførte et gennemsnit på hhv. 3,4 og 8,5 total PFU til begge overflader, og de overførte en mængde, der var signifikant forskellige (P ≤ 0,05) fra de øvrige klude som ikke-vævet klude (filt) samt bomuldsfrottéklude, som overførte et gennemsnit på hhv. 309 og 331 PFU i alt.

Dette bekræfter atter at microfiberklude er mere hygiejniske set ud fra, hvor stor risikoen er for at rekontaminere bordoverfladen med virus”. Dertil er cellulose- og bomuldsklude er også effektive. De to øvrige klude, som ikke-vævet klude (filt) samt bomuldsfrottéklude er ikke nær så effektive.

Resultater – Sammendrag

Gibson et al. (2012) slår i denne undersøgelse fast at kludene fra denne test kan fjerne virus fra overflader og klude som ikke-vævet klude (filt) samt bomuldsfrottéklude, kan overføre en betydelig mængde af virus retur til fødevarekontaktflader og rekontaminere overfladerne, hvilket er uønsket.

De bedste klude i denne test er de testede cellulose- og bomuldsklude samt mikrofiberklude, der er signifikant bedre til at eliminere uønskede mikroorganismer som de testede vira.

.

Bøger.org-logo

Find din næste bestseller, klik her >>

.

Ordbog med fagudtryk

Herunder præsenteres en kort forklaring til en række af de begreber, der anvendes i denne artikel sammen med et par illustrationer af materialer.

Bomuldsfrottéklud er en klud produceret med tyndt vævet bomulds frotté.

Hypoklorit findes i klorin og det kemiske navn er natriumhypoklorit.

Ikke-vævet stof er materiale, der ligner stof, men er fremstillet af lange fibre, bundet sammen kemisk, mekanisk vha. varme og/eller behandling med et opløsningsmiddel. Udtrykket anvendes i tekstilindustrien og betegner stoffer, såsom filt, der hverken er strikket eller vævet stof.

Non Woven Fabric……………….Filt
Ikke-vævet stof                                                Filt

Den engelske betegnelse er ”Nonwoven fabric”. Nogle af de ikke-vævede materialer mangler tilstrækkelig styrke, medmindre de er komprimeret til en højere densitet eller forstærket i øvrige processer. Det såkaldte ”ikke-vævet” stof er blevet et godt alternativ til polyurethanskum (PE-Skum).

Kvaternære ammoniumforbindelser findes i et væld af desinfektionsmidler såsom Rodalon: C12-14-alkyl[(ethylphenyl)methyl]dimethyl, chlorider & Benzyl-C12-16-alkyldimethyl, chlorider.

PFU (Plaque-forming unit) er en måleenhed, man anvender til at kvantificere virus, som har en specifik funktionel egenskab og kan inficere et medie. Så PFU er ikke et kvantitativt mål som vi kender fra bakteriologi, hvor man måler CFU (Colifome Units), som er summen af både patogene og ikke patogene bakterier. PFU er et mål for en foruddefineret funktionel egenskab hos vira. I ovenstående forsøg er PFU udtryk for en mængden af patogene vira summeret op.PE-Skum

Polyurethanskum (PE-Skum) anvendes som isolering afbyggekonstruktioner i byggebranchen. PE-Skum anvendes også til produktion af skum til emballager.

.

.

Saxo (930x180)

Find din nye bestseller her på Saxo.com >>

.

Kilder

Balmidor (2016). General purpose cloth – assorted. Link: https://www.balmidor.be/en/all-around-/23-general-purpose-cloth-assorted-5037284202306.html

Bloomfield, S.E, Arthur, M., Begun, K., & Patel, H. (1997). Comparative testing of disinfectants using proposed European surface test methods. Letters in Applied Microbiology, 17(3), s. 119-125.

dk.suztain.com (2016). E-Cloth universal fiberklud. Link: http://dk.suztain.com/da/svampe-og-klude/e-cloth-universal-fiberklud-58.html

Gibson, K. E.; Crandall, P. G. & Ricke, S. C. (2012). Removal and Transfer of Viruses on Food Contact Surfaces by Cleaning Cloths. Applied and Environmental Microbiology 78(9), s. 3037–3044. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3346440/

Hobbs, B.C., & Gilbert, R.J. (1981). Food poisoning and food hygiene. London: Edward Arnold.

Lalla, F.; Dingle, P. & Cheong C. (2005). The antibacterial action of cloths and sanitizers and the use of environmental alternatives in food industries. Journal of Environmental Health, 68(5), s. 31-35. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16392629