Campylobacter

Campylobacter betyder bøjet stav og navnet hentyder til slægtens spiralformede eller kommaformede udseende. Bakterien er bevægelig og slægten Campylobacter består af 11 arter, hvor de patogene arter som C. jejuni og C. coli er blandt de hyppigste årsager til maveinfektioner (Kirkegaard & Hansen, 2005, s. 67).

.

Vækstbetingelser for campylobacter

Campylobacterbakterier er gram-, termofile og mikroaerofile, hvilket betyder at de vokser ved temperaturer mellem 30 og op til 50 grader celsius (Kirkegaard & Hansen, 2005, s. 69). Campylobacterbakterier kan også overleve i køleskab, men vokser dog ikke i kølede fødevarer (Nersting, 2006). Dertil formerer de sig bedst ved 6 % ilt og vokser generelt bedst under iltfattige forhold samt ved 42 oC, pH større end 6, vandaktivitet større end 0,98 og mellem 0 og op til 2 % salt (Kirkegaard & Hansen, 2005, s. 69 & Nersting, 2006).

.

bacteria-camp

.

Hvilke fødevarer vokser campylobacter i?

Campylobacter er en fødevarebakterie, som kan leve i fødevarer som kød fra fjerkræ, svinekød, upasteuriseret mælk og/eller forurenet drikkevand. Campylobacterbakterier er vidt udbredt i naturen og er almindeligt forekommende i tarmen hos mange dyr og kan derfor forekommer campylobacterbakterier naturligt i mange fødevarer (FVST, 2016).
Campylobacterbakterier overføres til mennesker via kontaminerede fødevare såsom kylling eller fra raske smittebærere som hunde via fødevarer og vand. Infektionsdosis er meget lavt for campylobacter. Campylobacterbakterier overføres til mennesker via fødevarer kontaminerede med baktieren. Infektionsdosis for campylobacterbakterier er meget lav og blot 500 campylobacterbakterier er i henhold til Nersting (2006) tilstrækkelig til at give infektion.
.

Statistik på Campylobacter – hvor mange bliver smittet med Campylobacterbakterier?

Campylobacterbakterier er, i henhold til Statens Seruminstituts skriverier, den fødevarebåren bakterieinfektion, som gør flest mennesker syge i Danmark (SSI, 2017c). I henhold til statistikken over registrerede infektionstilfælde tilfælde med Campylobacterbakterier, så er tallet faldet, hvis vi sammenligner med 2001. I 2015 blev der registreret 4372 tilfælde af infektioner med Campylobacterbakterier, men i 2016 er tallet steget til 4677 (SSI, 2017a).
Figur 1. Registrerede infektionstilfælde af Campylobacter- og Salmonellabakterier (SSI, 2017a og 2017b).

.

Læs også gode hygiejneråd, rengøringsråd og behandling af pletter i vores rengøringsbog: Håndbog i praktisk hjælp >>

   Håndbog i praktisk hjælp E-Bog  Håndbog-i-praktisk-hjælp-iBog-isbn-8762812703

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
eBOG (pdf)

Rengøringsbogen
Håndbog i praktisk hjælp
iBog

.

Symptomer efter en infektion med Campylobacter

Hvis der opnås en infektion med Campylobacterbakterier giver det typisk almen utilpashed, diaré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Ofte bliver man rask efter få dage uden lægehjælp. Afføring efter infektion af Campylobacterbakterier er ofte blodtilblandet (SSI, 2017d). Er du i tvivl om det er en faretruende infektion du har fået, så kontakt altid din egen læge.

 

Litteratur

FVST. Campylobacter – Hvor findes Campylobacterbakterier? og i hvilke fødevarer? 2016, link:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Campylobacter.aspx

Kirkegaard, E. og Hansen, P. V. Mikroaerofile stave – Campylobacter. 5. ed. Borgen, 2005, s. 67.

Nersting, L. Campylobacter fra stald til bord. Orientering, DMA Orientering, maj 2006, årgang 52, nr. 5.

SSI, 2017a. Campylobacterbakterier, 2001 til 2015, Link:
http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Sygdomsovervaagning/Sygdomsdata.aspx?sygdomskode=CAMP&xaxis=Aar&yaxis=Total&show=Table&datatype=Laboratory&extendedfilters=False#HeaderText

SSI, 2017b. Salmonella, 2001 til 2015, Link:
http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Sygdomsovervaagning/Sygdomsdata.aspx?sygdomskode=SALM&xaxis=Aar&yaxis=Total&show=Table&datatype=Laboratory&extendedfilters=False#HeaderText

SSI, 2017c. Campylobacterbakterier, link:
http://www.ssi.dk/Forskning/Forskningsomraader/Infektioner/Infektiose%20agens/Bakterier/Campylobacter.aspx

SSI, 2017d. Sygdomsleksikon – Campylobacterbakterier.
Link: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/C/Campylobacter%20infektion.aspx